Menu

Kvinde S1: S1 sejrer 3-0 over Øster Ulslev i pokalkamp

image
Ravnen
22. september 2023 kl. 10:20

Onsdag aften formåede NFC Kvinder S1 at tage en overbevisende sejr på 3-0 over Øster Ulslev i en pokalkamp.

Inden kampen vidste holdet, at de ville møde en modstander, der ville gøre alt for at gøre det svært for dem. Ydermere havde otte spillere deltaget i skolefodbold tidligere på dagen, hvilket gjorde, at de først ankom til kampen 45 minutter før start.

Trods disse udfordringer dominerede NFC kampen fra start til slut og bevarede roen, selv når modstanderen forsøgte hårde tacklinger. Allerede i det 11. minut scorede Emma Sofie Riis-Rasmussen, og Laura Pedersen fulgte op med en scoring i det 24. minut. Kampen blev beseglet med en mål fra Freja Jensen i det 58. minut.

NFC Kvinder S1 kunne have scoret flere mål, især i første halvleg. Dog var det en godkendt præstation fra holdet.

Kampen blev dog overskygget af en episode, hvor Zainab Abouraqba fik to gule kort og dermed blev udvist i forbindelse med en tumult mellem NFC og Øster Ulslevs målmand. Situationen eskalerede, og dommeren håndterede den ikke optimalt, hvilket førte til en vis kontrovers. En episode som dommeren ikke løste de-eskalerende, hvilket fik træner Jakob Christoffersen til at træde 3-5 meter ind på banen for at berolige NFC spillerne og kalde dem tilbage på egen banehalvdel. Det fik dommeren til at uddelere 2 gange gult til Jakob, det første for at forlade det tekniske felt, det næste for at træde ind på banen. Ikke særligt de-eskalerende i vores optik og som afstedkom en del hovedrysten blandt publikum.

Trods udfordringerne spillede NFC Kvinder S1 flot og holdt fast i deres spillestil, selv i undertal i den sidste halve time af kampen.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk