Menu

Kvinde SJS: Information om holdsamarbejde mellem Vordingborg IF og Nykøbing FC

image
17. august 2016 kl. 22:07

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Vordingborg IF og Nykøbing FC har indgået aftale om holdsamarbejde på U18-piger og Kvinde/ senior for kommende sæson.

Med dette samarbejde bliver der mulighed for, at spille fodbold på alderssvarende og udviklingsmæssigt niveau, både for U18-pigerne og Kvinde/ senior og samtidig bliver der mulighed for, at fortsætte den gode udvikling, som er i gang hos pigerne.

Målet med samarbejdet er, at tilbyde et inspirerende og udviklende træningsmiljø for alle piger/ kvinder. Derfor er der ud over den ”almindelige” træning, etableret fællestræning en gang om ugen, skiftevis i Vordingborg og Nykøbing, med fokus på fodbold, men også med fokus på den sociale del af det at spille fodbold.

Vi har indtil videre haft stor tilslutning til fællestræningen og tror på, at dette kan være med til at sætte endnu mere fokus på pige-/ kvindefodbolden på Sydsjælland, Falster og Lolland.

Der er etableret samarbejde omkring følgende hold:

  •          NFC/VIF U18 – piger 1
  •          NFC/VIF Kvindesjællandserien
  •          NFC/VIF Kvindeserie 1

Har du lyst til at prøve – Kom og vær med.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk