Kvindesenior fodbold i Nykøbing FC
Nykøbing FC’s pigeafdeling har i de senere år været inde i en fantastisk udvikling, som har betydet en kraftig udvidelse af antallet af piger i afdelingen. Dette gælder både på børne- og ungdomsniveau.
På kvindesenior har der i de sidste 7 år været et fortrinligt samarbejde med Vordingborg IF. Som følge af den udvikling der er sket i Nykøbing FC på pigefodbolden, er der taget beslutning om at klubben fra sæson 2023/24 etablerer sin egen kvindesenior afdeling. Beslutningen skal bl.a. ses som en helhed i boldklubben, så der både på kvinde- og herreniveau er lige fra børnefodbold til seniorfodbold.
Desuden ligger beslutningen i tråd med Nykøbing FC’s strategiske arbejde gennem de seneste år, hvor pigefodbold både på børne- og ungdomsniveau har udviklet sig antalsmæssigt såvel som niveaumæssigt.
Strukturen i afdelingen er løbende tilrettet, hvilket har gjort, at det fodboldmæssige niveau også er højnet.
Det er ikke kun kvindesenior der nu er blevet opgraderet. Der er også løbende blevet tilknyttet fysioterapeut til pige-/ kvindeafdelingen og til ungdomsafdelingen samt ansat en Head of Coaching, som står for at lede udviklingen i afdelingen, således at piger i vides mulig omfang trænes og udvikles på eget og holdniveau således, at de bliver klar til at kunne gå ind på Kvindeseniorholdet, når deres alder og niveau er til det.
Nykøbing FC har på trænersiden indgået aftale med Jakob Christoffersen og Sonny Rasmussen, som gennem mange år har deltaget i talentudviklingen på ungdomssiden - senest som trænere for klubben U18-årgang.
Det lokale erhvervsliv støtter også op om, at kvindesenior fodbolden kommer til at trille i Nykøbing FC-regi og derfor har Svane Apoteket og Sonny VVS valgt at indgå sponsoraftale med Nykøbing FC på kvindeseniorniveau.
Nykøbing FC’s kvinder starter i Serie 1, hvor det forventes, at de kan være med i toppen af rækken. Derudover så har vi også tilmeldt et 8-mands hold, så der er plads til alle uanset om man har høje ambitioner eller blot ønsker at spille for samværet og motionen skyld.
Træningsstart
Kvinderne har været i gang i små 3 uger. Træningen foregå tirsdag og torsdag kl. 18.30-20.00 på Nykøbing FC træningsanlæg på Østre Allé 123, 4800 Nykøbing F.
Alle kvindeseniorer som har lyst til fodboldmotion, er velkommen – mød endelig op der er plads til alle.
Klubben ser meget frem til at følge den fortsatte udvikling i pigeafdeling og nu også kvindesenior.