NFC forlænger med serie 2 træner
Nykøbing FC er glade for at kunne meddele, at vi har forlænget med Serie 2 træner Ole DD Andersen, så han også er at finde på sidelinjen for den kommende sæson.
Holdet som tog en tørn i serie 1, da klubben så sig nødsaget til at skubbe en del seniorhold opad, er igen at finde i serie 2. Og til trods for nedrykningen, så er træner Ole Andersen positiv for den udfordring, som det var at spille i en række højere:
- Det er klart at nedrykningen er en hård en at sluge, og det går lidt ud over selvtilliden. Men spillerne lærte en masse af dette halvår. De fik en masse hår på brystet, og lærte en masse som vi kan bruge i den kommende sæson lød det fra en optimistisk træner.
Målet for den kommende sæson er at få konsolideret sig i serie 2.
Der er tale om en 1-årige aftale med mulighed for at forlænge, hvis begge parter ønsker dette. Holdet påbegynder træningen forud for sæsonen i denne uge.