Menu

NFC har igen et serie 3 hold

image På billedet ses Morten Keldman, Nicky Thuge og Simon Skovby
Ravnen
21. juli 2021 kl. 13:34

På kunstgræsbanen ved Nykøbing FC er der tirsdag aften heftig aktivitet. Det er Nykøbing FC's serie 3 hold som møder Væggerløses serie 3 hold. Bølgerne går ofte højt, og selvom niveauet er serie 3, så er det 22 spillere som gerne vil vinde. Denne aften står NFC's træner Nicki Thuge på siden sammen med sine medtrænere Morten Keldman og Simon Skovby:

- Det kribler helt i kroppen, og jeg ville sindssyg gerne ind på banen og spille, men må hellere lade vær, lyder det fra Morten Keldman som i foråret fik en knæskade.

Holdet er opstået på grund af netop de 3 herrer, som følte at der var behov for et sådanne hold i Nykøbing FC, men de er også godt klar over at det er dem selv som skal tage arbejdshandskerne på, og det arbejde er gået i gang:

- Vi ser det som en oplagt mulighed for NFC at kunne tilbyde fodbold til alle niveauer, uden at de selv behøver at gøre så meget. Vi har været i dialog med mange spillere, og er yderst fortrøstningsfulde, siger Nicky Thuge som føler at der har været en god opbakning til projektet.

Holdet vil træne i det omfang at spillerne har lyst, men det primære skal være det sociale samvær. Turneringen starter om en lille måneds tid, og gårsdagens træningskamp var startskuddet for holdet.

Tilbage til kampen - NFC kom bagud på et flot mål af Væggerløse. Herefter kom NFC lidt længere frem på banen, og havde bolden mest, men VB var farlige på deres omstillinger. NFC får udlignet og de kommer også foran 2-1 til stor jubel blandt de "mange" tilskuere og fans som var dukket op (psst ca 10). Desværre sætter VB sig lidt mere på spillet i slutningen af kampen, og det får de udnyttet med en scoring til kampens resultat 2-2. Men nerven var ikke gået ud af kampen endnu.

- Det havde givet 4 spilledags karantæne i turneringen, råber en VB spiller til dommeren, med henvisning til en hård tackling i slutningen af kampen. Kampen blev fløjtet af, og det hele ender i fred og fordragelighed hvor de 2 hold får en velfortjent øl sammen.

Hvis det lyder noget for dig, så tøv ikke med at kontakte en af de 3 trænere. Vi skulle hilse og sige fra dem at der er plads til alle.

Vi hilser initiativet velkommen...

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk