Menu

NFC "øver " sig nu på 1. divisionsholdene og mødte i denne weekend HB Køge

image Arkivfoto
07. februar 2016 kl. 22:00

Lad det være sagt med det samme. NFC vandt 3-2. HB Køge var mest målførende i 1. halvleg, men NFC vandt dog denne periode med 1-0 efter straffespark. Et indlæg i feltet  blev takseret til straffe for hands, hvorefter Anders Due placerede bolden i nettet.

2. halvleg var mere lige spillemæssigt, men HB Køge fik efter 10 minutter udlignet på en dødbold, idet dommeren mente netop indskiftede Jeppe Arnesen løb en HB Køge spiller ned bag fra og fik som sidste mand oveni rødt kort. En kort visit for det unge talent. Sjællænderne kom foran med 2-1 efter 67 minutter, idet NFC målmanden Tobias Brogaard gik hårdt til den i feltet og påny straffe. NFC spillede  ufortrødent videre og kom til flere større chancer bl.a. burde Lars Pleidrup nok have scoret efter et godt angreb. Måltyven fra sidste sæcon Nicky Bertelsen var " vognet " op af vinterhiet og fik tilegnet sig bolden i feltet og så stod den lige igen. NFC kom dog atter foran og denne gang efter et godt indlæg fra Anders Due, der med et præcist skruet indlæg fandt Nicky Bertelsen og så stod der 3-2, et resultat som holdt tiden ud. Nyerhvervelsen fra Hvidovre Mikkel Dahl måtte udgå, men gjorde et fint indtryk ligesom de øvrige spillede gjorde et tilfredsstillende indtryk, som cheftræner Jens Olsen udtrykte det. Målmanden Tobias Brogaard gjorde det også fint og havde et godt samarbejde med et godt fungerende forsvar, hvor nyankomne Mads Ibenfeldt også fik fodfæste, men mangler kamptræning.  Det var en træningskamp og flere spillere blev naturligvis benyttet men alt i alt et godt signal til de kommende kampe.

Til kampen havde NFC udtaget Tobias Brogaard, Kasper Jensen, Casper Andersen, Mads Ibenfeldt, Mads Lind Jensen, Jordan Wilson, Anders Due, Lars Pleidrup, Sebastian Koch, Nicky Bertelsen, Nicolai Jessen, Jan Berner, Daniel Hartmann, Jeppe Arnesen, Samuel Owalabi og Mikkel Dahl. Altså den kendte garde plus de hjemvendte Anders Due og Mads Ibenfeldt. Mathias Olsen afventer en knæscanning og Joachim Wagner døjer fortsat med sin gamle knæskade. En ekstra gardering i målet er i skrivende stund endnu ikke fundet, men ledelsen har kikkerten for øjet.

De kommende ugers modstandere bliver hhv. Næstved, FREM og Fremad A. hvorefter  Jens Olsen mandskab nærmer sig tiden, hvor de enkelte spillere må kæmpe for en startopstilling til præmiekampen om oprykning i næste måned.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk