NFC OLDBOYS 2017
Så skulle den sidste kamp spilles i Old boys 1, der var 3 hold som reelt kunne tage pokalen og titlen som Old Boys lf-mester, men meget skulle gå galt, hvis ikke pokalen skulle stå hos NFC igen i år. Som så mange gange før, så stillede vi med et mandskab plaget af afbud, især på den offensive del, men alligevel et hold som burde kunne slå Horslunde. En opstilling som vi ikke har praktiseret før, men som skulle prøves af.
Vi kommer godt fra start og har en stor del af spillet, til trods for den flade bagkæde, så virkede det nærmest som at vores back´s havde offensive lyster, det efterlod Dahl og Pol i en del løbedueller mand mod mand, og det klarede de til dels, det er svært at dække hele banens bredde med kun 2 mand. Det resulterer i en scoring til 0-1… en dukkert for et ellers sejrsvant hold fra NFC ( medmindre Baltser står ved roret. 100% tabte kampe som holdleder for NFC old boys 2017 ) Horslunde havde en god keeper som tog en del skud, altså af de få, som var inden for rammen. Der var flere forsøg på at sende bolden i kredsløb, Sarka, Sonny og Velo var nok de største syndere på den konto, tvivler på at boldene har ramt jorden endnu…. Når vi nu nævner syndere, så må det nok siges at Velo´s brændte straffe, absolut ikke går over i historiebøgerne for den flotteste redning af målmanden, tvært imod, er det nok nærmere for det dårligste spark, hold nu kæft!!! Første halvleg ender 0-1
I pausen laver vi en rokade og går tilbage til vores gode gamle 4-4-2, hvor Velo går på kanten og Nicklas som kun kan spille gode kampe, på anden sid og med en central midte af Gärtig og Kim O. og så sendte vi de 2 raketter ( Sarka & Sonny ) frem i højt pres. Det skulle vise sig at give pote, allerede efter få minutter, leverer Kim en perle af en diagonal i dybden til Velo som i vaskeægte Laudrup-stil snyder en grøn, og sparker resolut bolden i kassen til 1-1. Det virkede som at vi fik mere styr på spillet, Gärtig brugte sin fysik godt på midten, nu vi lå lidt mere kompakte, det gav os flere muligheder offensivt. Vi kom foran til 2-1 på hjørne fra vores venstre side, et godt indlæg som Gärtig udnytter, han bruger sin flotte krop og giver sig selv muligheden for nærmest at ligge vandret i luften og sparke den ind til en fortjent føring. Vigtigt!!! Det skulle dog vise sig at Horslunde havde mere at byde på, de havde ikke glemt muligheden i en dyb aflevering til deres hurtige angribere, men omvendt havde vi Henrik J. i målet som har én redning i kampen, den skulle vise sig at være vigtig. Horslunde får en friløber, deres angriber forsøger at tage det lange træk forbi Henrik, men snu og rutineret som han er, får han flot lappen på og scoringen udebliver i den omgang. Horslunde får dog scoret, men nok mere held end noget andet, der afsluttes udefra, bolden ender med at blive som en flad diagonal gennem feltet, hvor deres hurtigste mand opsnapper den og scorer til udligning. 2-2
Vi spiller for at vinde og vi gjorde et ihærdigt forsøg, selv Schandorff med offensive takter og en flot ”port”. Ja selv Sarka var tæt på en scoring, én to tre gange, hvem tæller? Pol havde ikke et eneste skud på mål, hvilket er helt usædvanligt. Selvom Heine altid plejer at score mod Horslunde, så udeblev scoringen også fra ham. Vi måtte nærmest i ren powerplay-stil skille deres forsvar ad, det sørgede Kim O. for, med en suveræn bold i medløb til Sonny ( som nok stadig løber, den mand stopper aldrig )som han satte sikkert ind bag keeperen. 3-2 De sidste 10 min. spillede vi klogt uden den store satsning.
Tillykke med mesterskabet.