Menu

NFC overvintrer på 1. Pladsen

image Fotograf Jonas Bonde
Ravnen
09. november 2017 kl. 08:19
  SJS holdet er inde i en fantastisk stime. Weekendens resultat blev den 8. sejr i træk.

Køge BK - Nykøbing FC 2-3 (1-0)

Mål: 1-0 (37 min) Køge BK spiller, 1-1 (48 min) Lasse Skovsager, 2-1 (71 min) Køge BK spiller (straffe), 2-2 Rune F Sørensen (89 min), 2-3 Emil Fugl (90 min)

Tilskuere: 60

Lørdag drog et afbudsramt NFC hold imod Køge, som i sidste time havde indkaldt Emil Fugl, da anfører Simon Lykkeby var blevet syg. Dette skulle vise sig at være et fantastisk træk fra trænerne, altså at have taget Fuglen med.

En lige forestilling i første halvleg, hvor begge hold spillede godt fodbold. Vi formår desværre ikke at score, men det gjorde Køge BK ca. 8 min før pause. Lidt en kold dukkert at gå til pause med.

Men drengene viste god moral og kort inde i anden halvleg får vi udlignet på mål af Lasse Skovsager. Kampen er fortsat en lige kamp, men desværre begår vi en forseelse som dommeren skønner til straffespark. Det omsætter Køge BK sikkert til mål, og så står den 2-1 med lige under 20 min igen. Som ofte set i sådanne situationer, så får vi mere spil, og holdet som fører, i dette tilfælde Køge BK, trækker lidt ned og tænker mere defensivt. Køge får et gult kort, og dermed er vi i overtal i 10 min. Trænerbænken kigger på hinanden og er hurtig enige om at kaste alt frem, og forsøge at få det udlignende mål. Men Køge BK har parkeret den berømte bus godt og grundigt foran deres eget mål. Og da alt så ud til en Køge BK sejr, så slog vi til. Et minut før tid scorer Rune Sørensen på noget der lignede en offside. Dommerens fløjte forblev tavs, og så gik den vilde jubel fra NFC spillernes side af. Men det var ikke nok for NFC trænerne. De fortsatte angrebet på modstanderens mål, og indskiftet Emil Fugl blev dagens mand. Et “hårdt” skud med det forkert ben, gik ind via stolpen, uden chance for målmanden. Onde tunger ville nok sige at det var et forkølet skud, som snød målmanden, da bolden blev ramt forkert, men ikke her på redaktionen. Kort efter lød dommerens slutfløjt.

Vi fik en kort kommentar fra dagens mand efter kampen:

- Det er super dejligt det her. Selvfølgelig er jeg glad for at score, men jeg er mindst lige så glad for, at vi vinder, og at jeg kunne bidrage til det lød det fra en glad Emil Fugl som fortsatte:

- Jeg er glad for at have fået chancen selvom det var pga. et afbud. Nu håber jeg bare at jeg kan fortsætte min gode stime fra LF-serie holdet til foråret, og SJS trænerne kan se muligheder i mig på holdet. Jeg vil i hvert fald arbejde på det lød det fra klubmanden Emil Fugl.

Da rækkens duks Køge Nord havde tabt deres kamp, så kunne vi gå alene i spids med sejren, og dermed overvintre på førstepladsen, da dette var sidste kamp i efteråret. En fantastisk præstation af drengene, som lover godt for fremtiden, og det bliver spændende at følge dem til foråret.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk