NFC Rockets blev mestre i 8-mands
"We are the Champions..." gjaldede det ud fra omklædningsrummet onsdag aften. Vi er i Hunseby hvor Nykøbing FC's integrationshold "NFC Rockets" netop har vundet deres sidste kamp i sæsonen med 3-5 over Hunseby/Bandholm. Med sejren betød det at holdet nu ikke længere kunne indhentes af nr 2 - som i øvrigt at et andet Nykøbing FC hold nemlig Team Rölink - og det blev fejrede med manér.
Nykøbing FC er som tidligere nævnt blevet registreret som modtagerklub for flygtninge i Lolland- og Guldborgsund Kommuner, der ønsker at spille fodbold. Udpegningen af NFC som modtagerklub er foretaget af Danmarks Idræts Forbund efter at klubben med meget stor succes, i samarbejde med DBU Lolland-Falster og sprogskolen i Nykøbing F., har haft mange flygtninge først til indendørs træning i vinterhalvåret 2016/17 og derefter til træning og turnering i året 2017. Ved sommerferien 2017 var der 30 flygtninge registreret som spillere i NFC. Holdet består at spilere fra Syrien. Eritrea. Congo. Suppleret med flere spillere da det er vigtigt for relationen til moderklubben Nykøbing FC samt godt for integrationen.
Holdet nyder stor respekt for deres måde at være på banen fra modstandere men også i resten af Nykøbing FC.
Manden som står i spidsen for NFC Rockets er René Ståle, og ham fangede vi efter kampen:
- Disse fantastiske drenge fra NFC Rockets har vundet 8-mands rækken. De fortjener det virkelig. De går altid foran med et godt eksempel til træning og kamp og mod på at lære mere. Jeg er meget stolt af drengene. De giver én rigtig meget igen som træner. At se den glæde de har ved fodbold varmer helt ind i hjertet og vi er nået langt på bare et år.
Ståle, som går under navnet "Coach" hos drengene slutter begejstret af:
- Jeg glæder mig meget til flere gode fodboldoplevelser med drengene. Tak til Nykøbing FC for at gøre dette projekt muligt. En klog mand sagde engang "Bredden skaber eliten".