NFC vandt fortjent træningskampen mod FREM.
NFC´s 2. divisionshold var i weekenden på besøg hos FREM på en kunststofbane der måske manglede lidt trimning, men det generede åbentbart ikke nykøbingenserne. NFC var fortsat ramt af skadesramte spillere som Mathias Olsen, Casper Andersen, Mads Ibenfeldt og Mikke Dahl, men holdet gjorde en godt figur og vandt fortjent 3-1. FREM var ikke uden chancer men Tobias Brogaard , der stod hele kampen, gjorde det glimrende. Midtbanetrioen bestod af Jeppe Arnesen samt Daniel Hartmann pga. af nævnte skader og bestod prøven flot selvom man naturligvis mangler spilletræning i denne diciplin. NFC kom hurtigt foran 1-0 ved Mads Jensen, hvis indlæg gik direkte i mål og med en friløber til Lars Pleidrup burde der have stået 2-0, men afslutningen gik direkte på målmanden. FREM fik udlignet efter en halv time på direkte frispark. Lars Pleidrup tog dog revance efter ca. 37. minutter efter oplæg fra Jordan Wilson og endelig inden slutfløjt for 1. halvleg kunne Lars Pleidrup øge til 3-1 efter oplæg fra Nicky Bertelsen. Hovedstød af Lars Pleidrup... ja det sker måske ikke hver dag.
2. halvleg bølgede frem og tilbage med chancer, men uden yderligere scoringer. NFC indskiftede Sebastian Koch,Samuel Owolabi samt sprinteren Joachim Wagner, men der blev ikke ændret på stillingen, hvorefter nykøbingenserne kunne række armene i vejret og være tilfredse med kampforløbet og naturligvis var cheftræneren også tilfreds med resultatet og sine spillere.
Næste træningskamp er mod Frenad A. på onsdag på Amager, men i næste weekend bliver der endelig en hjemmekamp, idet Kastrup Boldklub kommer på besøg lørdag den 5. marts kl. 13.00