NFC vandt i 2. div. over Svendborg efter 95 laange minutter.
Cheftræner Jens Olsen præsenterede holdet for sponsorerne inden kampstart og nævnte at truppen var langt stærkere end i foråret med bl.a større løbevillighed og at forsvaret var det bedste i rækken efter tabellen. Det blev også bekræftet mod Svendborg, hvor målet blev holdt rent. Allerede efter 8 minutter måtte Svendborgs Kasper Johansen forlade banen med en slem skade efter hændeligt uheld og ind kom Rasmus Friis. NFC´erne have teten i 1.halvleg og tilspillede sig flere gode muligheder hvor bl.a. Nicolai Jessen fik serveret bolden fra Sebastian Koch, men blev nedlagt i feltet og dommeren pegede resolut på pletten. Anføreren Mathias Olsen skulle sædvanligvis sparke og selvom målmanden kastede sig til den rigtige side var bolden for velplaceret og stillingen var 1-0 efter 17. minutter. Svendborg kom til sporatiske chancer, men NFC forsvaret kunne med Jonas Bæk og Casper Andersen trevle angrebene op. Fynboerne havde god omgang med bolden men chancerne kom i den anden ende hvor NFC havde flere chancer hvor Nicky Bertelsen skabte gode angreb med sin altid søgen efter bolden og iøvrigt selv kom til afslutninger, men det afgørende skud kom ikke mere i den halvleg. Svendborgs Bakary Bojang var ved at drible sig igennem NFC forsvaret og nærmede sig Rasmus Kurek,men mere blev det ikke til.
2 halvleg startede også med NFC mest på bolden hvor Sebastian Koch efter 53 minutter fik chancen efter godt oplæg med Lasse Brandt og Nicky Bertelsen som ophavsmænd. Sebastian blev udskiftet ret efter ind kom Joachim Wagner. NFC fortsatte med at føre takstokken med godt kombinationsspil, hvilket førte til sene taklinger fra Svendborg med gule kort til følge. Det var ligesom NFC lod fynboerne komme mere ind i kampen den sidste halve time og fik tilkæmpet sig muligheder i feltet, men enten fik NFC forsvaret fod eller hoved på den sidste bold eller også var svendborgenserne ikke skarpe nok. Det gav muligheder for kontraspil, hvor et godt indlæg fra Jan Berner til Mads Jensen, der dog på det skammeligste skyder himmelhøjt over målet. Jordan Wilson kom ind i stedet for evigtkæmpende Nicky Bertelsen efter ca. 80 minutter. Jan Berner fik selv en chance fra Lars Pleidrup men missede totalt. En anden evigtkæmpende Mathias Olsen begik i slutningen af kampen et grimt frispark med gult til følge, men fortsatte sin kæmpende fight og fik til allersidst en flot indspildning og var totalt fri foran målet, men missede på skammeligste og fik iøvrigt også kampens sidste chance, men efter lange minutter fløjtede dommeren kampen af og de 773 tilskuere kunne ånde lettet op efter den timelange smalle 1-0 føring.
Igen en 1-0 sejr og 3 absolut velfortjente point i en ellers velspillet kamp ,men skarpheden mangler endnu inden de sidste afgørende kampe til oprykningsspillet. En god holdindsats, hvor Nicky Bertelsen igen velfortjent blev kårets til kampens spiller og denne gang af Jyske Bank. Næste søndag kl. 15 er det Marienlyst der gæster Enelco Arena med håb om et mere beslutsomt NFC angreb.
Mååål... 1-0 på straffe. Målscorer var Mathias Olsen
Posted by Nykøbing FC on 11. oktober 2015