Menu

NFC vandt sikkert over Næsby om oprykningsspillet tIl 1. division

image
Mogens Christensen
02. november 2015 kl. 10:10

Årets sidste hjemmekamp var som favoritter mod fynboerne fra Næsby, selvom NFC'erne måtte undvære såvel anføreren Mathias Olsen, Nicky Bertelsen og langtidsskadede Jonas Bæk og Joachim Wagner. Der blev således plads til Lasse Brandt Hansen og Jordan Wilson i startopstillingen. Kampen startede lidt frem og tilbage og alt lignede en kamp uden den store kampiver. Venstrekantspilleren Nicolai Jessen var dog en evig uro for Næsby-holdet og således måtte fynboboerne allerede ty til gult kort i det 8. minut og efter 13 minutter hev dommeren endnu et kort frem til fynboerne for at stoppe kvikke NFC angreb. Det var vel ikke den store 1. halvleg men alligevel NFC som det toneangivende hold og efter 32. minutter kunne Nicolai Jessen gøre det til 1-0 efter en god bold fra Lars Pleidrup, som iøvrigt var en stor gevinst for holdet efter udstået karantæne. Rødbydrengen Nicolai Jessen fik gennem 1. halvleg flere gode chancer enten ved selvhjælp eller gode stikninger, men halvlegen forblev 1-0, selvom Næsby i de sidste sekunder fik en stor mulighed, da Lars Berner ikke fik lukket af.

2. halvleg var stort set under hjemmeholdet komando uden at der blev tale om godt poleret fodboldspil men de 702 fremmødte fik da også tid til at nyde den flotte efterårsdag på Enelco Arena med lidt hyggesnak. Den unge Jeppe Arnesen blev indskiftet med Philip Olsen i starten af halvlegen og fik en flot debut. Der skulle blot gå 54. minutter inden hjemmeholdet kom foran med 2-0 ,da Lars Pleidrup elegant fandt Mads Jensen, der flot gik i dybden og serverede bolden på fødderne af Lasse Brandt Hansen. Efterhånden var det NFC der styrede kampen totalt med masser af chancer, hvor Sebastian Koch i det 75. minut burde have øget til 3-0, men det hele løb ud i sandet og da fynboerne ikke kom nærmere en målmanden Rasmus Kurek måtte resultatet blive 2-0. De sidste minutter blev meget ukoncentreret af begge hold, hvilket Næsby i det 90. minut benyttede sig, idet Anders Lagoni fik en løs bold og elegant loppede boldende op i det fjerneste målhjørne uden chance for Rasmus Kurek og pyntede på slutresultatet 2-1 til NFC.

Der var aldrig tvivl om resultatet, men en fodboldoplevelse blev det aldrig da Næsby ikke have meget at byde ind med og NFC´erne havde færden af sejret tidligt i kampen. Kampens spiller blev denne weekend udpeget af Nysted Brøndboring som pegede på Nicolai Jessen, hvilket var fuldt fortjent for den kampiver han lagde for dagen.

Der er således kun førerholdet FREM tilbage i efteråret, som foregår i Valby Idrætspark på lørdag inden vinterpausen. NFC slutter denne weekend på en flot 3. plads og har således sikret sig en plads i oprykspillet, hvor 12 hold spiller om de attraktive pladser til 1. division.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk