NY AFTALE MED TRE SPILLERE
Det er med stor glæde, at vi her på årets næstsidste dag kan fortælle alle Nykøbing FC fans, at vi har lavet aftaler med følgende tre spillere.
Mikkel Dahl, 22 år, født den 22.06.1993
En ung og meget talentfuld angriber. Han er hurtig, teknisk dygtig og en bevægelig angriber med en eminent evne til at til at lave intelligente løb. Han er en begavet afslutter samt en ærgerrig og meget ambitiøs spiller, som vi har høje forventninger til.
Mikkel kommer til os fra Hvidovre IF, og har skrevet en 2-årig kontrakt med Nykøbing FC.
Som bonusinfo kan vi fortælle, at Mikkels morfar kom fra Lolland :)
Mikkel Dahl får følgeskab af sin holdkammerat, Kasper Jensen, der vender tilbage til Nykøbing FC efter en kort tur til Hvidovre IF. Vi forventer, at Kasper i mange år fremover vil være en del af stammen hos Nykøbing FC, og vi har derfor skrevet en 3-årig kontrakt med ham. Ét af de mål, vi har sat os for fremtiden, er at lave flere lange aftaler og færre korte aftaler således, at vi ikke hver halvsæson skal spille et nyt hold sammen.
Nicky Berthelsen har i de sidste to sæsoner spillet 59 ud af 60 kampe og har ud over sine mange mål været en vigtig spiller i truppen, som såvel trænerstab som holdkammerater værdsætter højt.
Det er derfor med stor glæde, at vi også i 2016 får fornøjelsen af Nickys gejst og glæde ved spillet.
Skærtorsdag den 24. marts 2016 kl. 15:00 slår vi igen dørene op til Enelco Arena med OPENING DAY! Vi garanterer jer topfodbold fra tribunen og oplevelser i særklasse i duften af nyslået græs med en sprød pølse og en læskende forfriskning i hånden…
Med et sæsonkort sparer du helt op til 47 % på entré og får 15 fantastiske fodboldoplevelser i 2016 for hvad der svarer til kun 40 kr. pr. kamp for voksne og 30 kr. for børn, henholdsvis 600 kr. og 450 kr.
Køb dit sæsonkort online via Billetto.dk https://billetto.dk/da/koeb-saesonkort-i-nykoebing-fc-69ad77