Menu

Nykøbing FC forlænger med ”Ståle”

image
Ravnen
13. juli 2018 kl. 07:48

Vi kan man glæde meddele, at vi har forlænget med Rene ”Ståle”, som fortsat skal være cheftræner for vores integrationshold NFC Rockets. Holdet som tog en tørn i serie 2’s oprykningsspil i det forgangne halvår, er nu tilbage i serie 3, hvilket ”Ståle” ser frem til.

- Det har været et hårdt halvår for drengene, men de har kæmpet bravt. Klubben stod i en situation, hvor de var nødsaget til at skubbe holdene opad. Den udfordring tog vi selvfølgelig med, og drengene har bare flyttet sig lyder det fra en stolt træner.

Coach, som Rockets drengene kalder ham, har stået i spidsen for NFC Rockets fra dag 1 af, og det har været klubbens første prioritet, at det var ham som skulle fortsætte. Han indebærer den rigtige NFC ånd, hvor klubben er vigtigere end holdet, og går altid forrest.

Der er tale om en 1 årige aftale med mulighed for at forlænge, hvis begge parter ønsker dette.

NFC Rockets er et integrationsprojekt, hvor spillerne kommer fra Afghanistan, Irak, Syrien og Eritrea. NFC Rockets har nu spillet i snart 2 år, og startede som en projekt hos Sprog- og Integrationscenteret i foråret 2016. I september 2016 kom NFC og DBU med i projektet. Formålet er at udvikle spillerne både sportsligt men også som mennesker. De skal lære kulturen, foreningslivet og klubsolidariteten. Forhåbentlig skaber de nye netværk og venner, som de kan bruge udover fodbolden.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk