Menu

Nykøbing FC Herre Sjællandsserie mod Væggerløse - 14. maj 2024

image
16. maj 2024 kl. 09:58

Tirsdag aften tog Nykøbing FC Herre Sjællandsserie imod Væggerløse på hjemmebane i en kamp, hvor vi skulle bevare vores førsteplads. Forventningerne var høje, men opgøret blev langt fra den "walkover", mange havde forudset.

Fra kampens start var det tydeligt, at Nykøbing FC havde svært ved at finde rytmen. Spillet var præget af langsom opbygning og individuelle aktioner, som gjorde det vanskeligt at bryde Væggerløses forsvar. På trods af flere gode chancer i første halvleg, lykkedes det ikke hjemmeholdet at komme på måltavlen, og pausestillingen var derfor 0-0.

Anden halvleg fortsatte i samme spor. Væggerløse kæmpede hårdt og forsvarede sig godt, mens Nykøbing FC stadig manglede tempo i deres spil. Frustrationen steg, da Elias Nilsson tilsyneladende havde bragt hjemmeholdet foran efter 75 minutter, men målet blev underkendt for offside.

Selvom Nicolas Vesterskov senere ramte overliggeren med et kanon hug, så det længe ud til, at kampen ville ende uden scoringer. Men i overtiden, på et indøvet frispark, fandt Oliver Baltser vej til nettet og sikrede Nykøbing FC en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr.

På trods af sejren var præstationen skuffende, og holdet må hæve niveauet fremadrettet. Positivt var dog Noah Sekula, som leverede en solid anden halvleg og løste sine opgaver fortrinligt.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk