Menu

Nykøbing FC's LF-serie afslutter efteråret med nederlag til FC Nakskov

image
Ravnen
15. november 2023 kl. 14:25

Nykøbing FC's LF-serie hold fik en skidt start mod et veloplagt FC Nakskov hold. På mindre end 3 min havde FC Nakskov bragt sig i front med 0-2 i situationer hvor vi ikke så alt for godt ud. De 2 mål vækkede os en smule, og vi kom lidt bedre, og fik også budt op til en mere ligeværdig kamp. 

Og ellers i en periode hvor vi presser på, og forsøger at komme med i kampen igen, så løber FC Nakskov op og udbygger føringen til 0-3.  

I det 70. minut formåede vi at reducere, da Jesper Münsberg sendte bolden i dybden til Rune Fjeldsøe, der scorede til 1-3. Desværre var det ikke tilstrækkeligt til at ændre kampens resultat.

Træner Rune F Sørensen anerkendte også den kollektive offday for holdet efter kampen, men sendte samtidige rosende bemærkninger efter veteranen Jesper Münsberg, som havde mange gode defensive aktioner, og indskiftningen af Omar Firas blev også fremhævet.

- Set over den første halvdel af sæsonen er jeg tilfreds med hvad vi har præsteret. Vi har brugt 41 forskellige spillere fra forskellige hold i NFC og samlet med en gennemsnits alder på 20 år i de 14 kampe. Det blev ikke den afslutning på sæsonen som vi ønskede, men vi vender stærkt retur til foråret, hvor vi alle mødes 2 gange til lød det nøgternt efter kampen fra Rune F Sørensen.

Holdet overvintre på 5. pladsen med 19 point hvilket er 5 point over DMI på 6. pladsen og 3 point efter Tingsted på 4. pladsen. FC Nakskov fører rækken med 32 point.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk