Nykøbing FC's LF-serie sejrede i sæsonåbningen
Nykøbing FC - Horbelev: 5-2 (3-2)
Mål: 1-0 (9. min.) Martin "Velo" Jørgensen, 2-0 (14. min.) Marius Døssing, 2-1 (20. min.) Timmy Madsen, 2-2 (26. min.) Marian-Marius Foca, 3-2 (40. min.) Alan Øzdemir, 4-2 (75. min.) Henri Doxi, 5-2 (80. min.) René Rygaard Jensen.
Tilskuere: 75
Årets til dato vigtigste kamp. Det var ordene som lød på sidelinjen før kampen gik i gang. Og det er ikke helt løgn. Nedrykningsspillet er en tæt affære, og for NFC's LF-serie hold gælder det om at holde så mange hold som muligt under sig. 10 kampe skal afgøre hvem der rykker ned, og før nedrykningsspillet starter er der kun 5 point som skiller top og bund. Derfor er hver kamp stort set en lille finale.
Kim Olsen havde også gjort det klart for drengene, som startede ganske fornuftigt. Vi havde bolden mest, og allerede efter 9. min kan den lynhurtige veteranspiller Martin "Velo" gøre det til 1-0 for værterne. Marius Døssing følger op allerede 5 min med kampens anden scoring. Desværre formår vi ikke at holde det gode niveau, og 2 kiks gør at Horbelev får udlignet. Heldigvis formår vi at putte endnu en ind i kassen kort før pausen, hvor Alan Øzdemir scorer på et fladt skud.
Efter pausen er det med NFC i meget boldbesiddelse. Det var dog tydeligt at se, at vi var i starten af sæsonen. En del fejlafleveringer, offsides og ikke alle aftaler var helt på plads, men vi holder Horbelev fra muligheder. Et kvarter før slutfløjt lukker vi kampen, da ihærdige Henri Doxi scorer til 4-2. En anden veteran var også kommet på banen og snu som altid scorer Rene Ryggaard - med hovedet. Jep du læste rigtigt - det var med hovedet.
Kampen endte 5-2 og drengene kan nu se frem til næste finale, som er imod Rødby på udebane på lørdag kl. 15.30.