Menu

Nykøbing FC's oldboys blev LF-mestre igen

image
Ravnen
27. september 2018 kl. 08:51
Det blev således 13. i træk at vi vandt LF mesterskabet i oldboys

Onsdag aften sikrede Nykøbing FC’s oldboyshold sig mesterskabet efter en komfortabel sejr på 0-4 over Toreby. Toreby som endte på anden pladsen har i den forgangne sæson været den direkte modstander om mesterskabet, men qua dygtighed fra trænerteamet og spillerne så tog NFC det sidste stik.

Selve kampen er der ikke det store at skrive om. Anders Due scorede det første mål efter 10 min. Timmy Rasmussen det andet efter 20 min. Kaup, til trods for store afbrændere tidligere, gjorde det til 0-3 efter 45 min. Og rosinen i pølse enden blev Pól Hansen efter 55. En kamp der var rimelig ensporet imod TGB målet. Dermed kunne Heine Søndergaard – dagens anfører – fortjent modtage pokalen efter kampen fra DBU LF.

Tillykke til de gamle drenge, som vandt pokalen for 13. gang i træk. Nu venter DM kampene, hvor vi skal repræsentere unionen. Det bliver formentlig omkring den 20. oktober at den første skal afvikles, men vi har endnu ikke modtaget kampprogrammet fra DBU. Men dette får I helt sikkert mere at høre om. Om ikke andet fra de gamle drenge.

Hvis det bliver på hjemmebane, så håber vi selvfølgelig på stort fremmøde af lokale folk. Holdet glæder sig i hvert fald til kampene.

Tillykke til holdet, tillykke til trænerteamet og tillykke til Nykøbing FC.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk