Menu

Oldboys: 5 på stribe

image
Martin "Velo"
19. maj 2016 kl. 12:55
NFC's mest vindende hold fortsatte stimen

Jeg må starte med at beklage de manglende referater. Vi kan desværre ikke følge med Vet´s traditioner, men vi forsøger, sidste kamp var der pandekager til drengene. Mvh. Coach Velo, eller var det Randi???

Her er kort resumé fra de tidligere kampe: vi har 12 point er ubesejret inden dagens kamp, titlen som kampens spiller, er indtil videre tilgået: Kim Olsen, Casper Ravn, Nicklas Poulsen, de har alle haft pokalen med hjemme til skue for ”lillemor”, bægeret har indtil videre været fyldt med guldkarameller til drengene…

Holdet er sat til opgøret imod Errindlev.  Velo på bænk.

Vi møder i en opstilling, hvor man bør bemærke den meget løbestærke midtbane, med Sarka, Kim og Nicklas, idet Ravn er yderst centreret i cirklen, der var kun få ting på dagsordenen, spil det nemme spil og med tålmodighed, så skal chancerne nok komme. Dommer Kurt Andersen fløjter op… Vi starter med bolden og kører den sikkert rundt. Errindlev forsøger et pres, så snart vi nærmer os deres felt, og vi får ikke rigtig de store chancer og kuglen vil ikke i rusen. Pól kommer over midten, og så ved alle godt hvad der sker, der skal skydes på mål… Kom igen Pól, det skal nok lykkedes… Vi laver en ændring efter 25 min. Eller rettere sagt, Pól er tydeligvis træt af at se på Sarka´s dårlige 1. berøringer og hans evige brok til modspillerne, så han udskifter sig selv, sætter Sarka på back, og Velo ind på kanten. Der går kun få minutter, Rysse modtager kuglen midt på Errindlevs banehalvdel, han laver lidt snævre træk og så klapper fælden, Rysse bliver savet midt over og NFC får et frispark. Kim havde fået chancen tidligere, for at sparke frispark, det får han ikke lov til igen ifølge Læntver, så det var Velo der måtte sparke, og ind måtte den… Nogle mener ikke, ( Læntver) at den var gået ind, hvis ikke det var for målmanden. Men nu er det mig selv der skriver referatet, så den er placeret hårdt og sikkert på den ene opstander og ind i rusen fra ca. 25-30 meter, det er muligt den ryger ud igen og rammer målmanden og så ind i mål, men selvmål??? Nej Nej Nej…. 0-1

Det var som om det knækkede Errindlev, de havde god moral indtil da og troede måske på det, de har lige hevet et enkelt point imod ØUB, flot af dem… Rysse var i aktion igen, det skal dog siges, at han ikke kommer på måltavlen i kampen, men det kendetegner også en snu ræv, at tilkæmpe sig et straffespark som var tilfældet, efter et dybdeløb og lidt lækkerier ved baglinjen, bliver han fældet og ”fløjet” ud over baglinjen af en modstander, korrekt dømt. STRAFFE… Hvem skal sparke??? Kim er ikke sen til nærmest at sprinte hen og tage bolden i favnen, han vil. Kim er nyeste mand på holdet, skal dog siges at han ikke er yngst. Kim løber til bolden og scorer sikkert i højre side af målet. 0-2 Læntver var igen en anelse utilfreds over at den nye mand får lov….. Stillingen holder til halvleg. Det skal dog siges at Rysse lader sig udskifte inden, grundet en lille skade, som han efter eget udsagn øjensynligt kun mærker, når han skal lave hælafleveringer… Så lad dog være!!!

2. halvleg. Nu havde vi spillet bolden så meget rundt og Errindlev var blevet en smule trætte, så det gav os plads på kanterne, til en del flere indlæg, Heine som var yderst offensiv ifølge Læntver, havde flere dybdeløb og en del indlæg, og det skulle vise sig at give pote. Larsen rammer 2 af indlæggene med hovedet og scorer. Som han selv sagde, så har Larsen ikke scoret 2 gange på hovedet i samme kamp siden lilleput, så kan man ikke tabe sådan en kamp… Nicklas var også med på måltavlen, bolden bliver lagt ind over, Nicklas vælger at dukke sig, og bolden flyver forbi, rammer en tilfældig spiller i brystet og lander foran Nicklas igen og han sparker resolut bolden i kassen efter lidt tumult i feltet. Efter hjørnespark havner bolden hos Velo på kanten af feltet, en hurtig tæmning og en first timer i net-taget 0-5. Så er der en scoring mere der tilfalder Kim, efter et fornuftigt spillet angreb, med en skarp bold i dybden til Velo, kan man høre Kim råbe hele vejen op gennem banen i en spurt på nok 40 meter, nok det hurtigste han nogensinde har løbet. SPIL SPIL SPIL!!!! og skråt bagud bliver den lagt og Kim sætter den sikkert ind, i den ene side af målet. Larsen er på pletten igen og laver 2 mål mere og vi scorer i alt 9 flotte mål. Selv Larsen var retur i eget felt, han afværger en farlig situation og får clearet bolden, han ville følge Dahl i bagkæden og trække en offside, men det lykkedes ikke rigtig, derfor den gode clearing.  Undervejs i kampen får Errindlev et par gule kort, Lars Dahl skal have kampens fighterpokal, hvis vi havde sådan én. Den skal gives for en yderst interessant infight, inkluderet et halsgreb, et par knæ i ryggen og alligevel ingen udvisning. Dahl slipper, og efter min og flere af holdkammeraternes mening, så kommer det sig nok af, at Dahl har dommertække, samt ALTID har været en meget rolig skanse og har ALDRIG udvist farlig/tankeløs adfærd på en foldboldbane… Godt tacklet Dahl…

Kampens spiller med flest stemmer blev Thomas Larsen. Grundet de 4 mål samt et solidt forsvarsspil i én enkelt situation. Pokalen var fyldt med en lille Tequila, som sidste uges vinder Nicklas Poulsen havde lagt i. Vi glæder os til at hvad pokalen indeholder næste onsdag, hvor der venter et opgør imod LUIF i NCF Nord.

Tillykke med sejren, vi spiller topkamp hver uge.

Næste kamp er i NFC nord d. 25/5-16 kl. 19.00

Tak til holdets sponsorer:

  

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk