Menu

Oldboys: Mestre 2016

image
Ravnen
30. september 2016 kl. 14:49
Oldboys mestre for 11. gang i træk

NFC’s oldboys hold har vundet LF mesterskabet de seneste 1o sæsoner og onsdag aften blev det til det 11. LF mesterskab. Dog blev det en lidt fesen fejring, da vi tabte aftens kamp imod Nakskov med 3-2.

I løbet af et år er det ikke mange kampe at oldboys holdet taber, men denne aften tabte vi simpelthen fordi det andet hold var bedre… og så også fordi Jesper Læntver vælger at lave selvmål 30 sek. før tid. Men det klandre vi ham ikke for. Han fik for øvrigt 0 stemmer efter kampen J

En kamp der startede svært for os, da træner ”Velo” havde fået alt for mange afbud. Et lille opråb til spillere omkring oldboys – meld nu ud i god tid om i kan spille eller ej. Afbud dagen før eller på dagen er ikke godt nok. Men der var skrabet 12 spillere sammen som drog til Nakskov.

Klokken 19 startede kampen, og Nakskov kom med 200 i timen.. eller de kom i hvert fald stærkt. Og der skulle ikke gå længe før det så endnu mere sort ud for NFC. Vores stærke angriber Rygaard måtte udgå med en skade, og stort set i samme sekund, så fik endnu en af vores spillere en skade. Denne gang var det Velo som måtte udgå. Da vi som nævnt tidligere kun var 12 mand, så måtte Rygaard ind på toppen, og humpede sig igennem hele kampen. Stærkt GÅET af alderspræsidenten.

Nakskov scorer også til 1-0 i denne periode, og lad os bare give omstændighederne skylden for det mål. Vi kommer tilbage igen, da altid løbestærke Niclas Poulsen vælger at lave et sindssyg gennembrug igennem 3 mand og derefter lave en 1-2 med Rygaard (ja han havde humpet sig op i feltet) og bom så stod den 1-1. Nicklas og Kim Olsen stod til sammen for ½ af holdets antal km, som var løbet i kampen. Resten af første halvleg er der ikke meget at skrive om. En lidt uskøn kamp, hvor der bliver gået til stålet… hvilket dagens dommer tillod… i visse situationer. Vi går til halvleg med 1-1, og her blev vi enige om at vi skulle forsøge at spille bold, og så var der nogen der måtte lave dybdeløb, så vi havde flere muligheder for at slippe af med bolden.

Men med 10 mand (+ Rygaard) så var kræfterne allerede ved at slippe op for de fleste, og derudover så de kræfter vi havde blev brugt på nogle flotte nærkampe. Blandt andet så får Lars ”O Madsen” Dahl et gult kort efter infight med en Nakskov mand. Det hovedgreb havde Mark O Madsen vundet OL guld med. Nakskov manden fik i øvrigt også gult i situationen. Desværre for os, så kort forinden havde Nakskov scoret. Der bliver begået frispark imod Læntver, men dommerens fløjte forbliver tavs. Og det udnytter Nakskov og scorer til 2-1.

Vi kommer heldigvis tilbage i kampen, da vi får tilkendt et korrekt straffe. Kim Olsen tager sig af den. Brænder i første omgang, men scorer så på hovedet i anden omgang. Det var således Kims første hovedstødsmål i han fodboldkarriere. Holdkammeraterne jublede – ikke mindst fordi de vidste at det brændte straffe kostede 1 ks øl til holdet.

Resten af kampen holdte vi således stand indtil det famøse selvmål af Læntver 30 sek. før tid. Med NFC briller så ville uafgjort have været mest fair, men ok det betød ikke noget i sidste ende. Efter kampen blev pokalen nemlig overrakt til os, og vi kunne skrive mestre… igen J

Nu undre den opmærksomme læser sig nok over at Heine slet ikke er nævnt. Men der var såmænd intet atskrive om. Hverken negativt eller positivt. Da Kims ”straf”-kasse skulle indkasseres, så blev der på sædvanligvis stemt om kampens NFC spiller. Hæderen gik til Haase, som bl.a. viste flot hovedspil, og spil som ikke er set længe fra hans side. Ærgerligt at sæsonen er slut nu. Nu venter DM kampene, hvor vi skal repræsentere unionen. Første kamp bliver den 22. oktober (ja der er 3 uger til, så nu skal vi finde træningsmodstandere for at holde den manglende form ved lige) hvor vi på hjemmebane formentlig skal møde KB. KB som har været rimelig suveræne i deres række, og pt kun har tabt 1 kamp, og som har masser af superliga erfaring.

Vi glæder os som altid, og håber at mange vil dukke op.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk