Menu

Oldboys: NFC – LUIF

image
Martin "Velo"
30. maj 2016 kl. 08:26

Så blev det onsdag igen og vores oldboys skulle i ilden igen. denne gang imod Luif. holdet og taktikken var lagt, vi skulle frem over stepperne med stor tålmodighed i spillet og så skulle der bare en sejr i hus. som det ses på opstillingen ( Ravn & Søgård på bænk) så var det reelt kun Heine der var defensivt orienteret, han skulle holdes i snor fra sidste kamp, hvor han nærmest ikke var på egen banehalvdel trods en placering som back.

Kampen indledes med et minut stilhed til ære for Mark Hardman.         Ære være hans minde.

Kampen fløjtes i gang, NFC er på bolden og vi forsøger at spille den rundt i egne rækker, LUIF presser fornuftigt og vi har svært ved at skabe de store gennemspillede chancer. Thomas Larsen skal aldrig afskrive og efter sidste kamp hvor han blev man of the match, måtte han træde i karakter og vise hvad han duer til (vi ser det kun i korte glimt) han tackler sig igennem 3 mand og scorer efter 20 min. 1-0, der går kun kort tid før han er på pletten igen, han dribler på tværs af den ene banehalvdel og ender med at blive så træt at han er nød til at afslutte fra kanten af feltet, og det lykkedes af placere bolden i det ”lange hjørne” havde det ikke været for den sparsomme højde på målmanden, var den nok blevet reddet 2-0… Som kort nævnt fra sidst, så var der flere defensive spillere som glemte deres placering på banen, hele bagkæden vil gerne med frem og score mål, de glemmer bare at det koster indimellem og det måtte vi sande da en LUIF scorer efter 30 min. spil 2-1, vi ser det gennem hele kampen hvor de faktisk får flere store chancer på kontra og de burde nok havde scoret et par gange mere, men en sikker skanse i Madsen, som kun lukkede én ind, gjorde at det blev ved det ene mål til LUIF. Der skulle en scoring mere til inden pausen, og hvem skulle tro det ??? Nej det var ikke Pól der scorede, han blev snydt igen for en scoring , fordi han stod offside, og er stensikker på at dommeren tog ikke fejl, da han annullerede målet, kom igen Pól, det skal nok lykkes for dig… Det var såmen Sarka der havde listet sig med frem. En bold i dybden og et hårdt sparket indlæg til Sarka, som står i det lille felt blandt venner og fjender og får den guidet i kassen til 3-1

Efter pausen skifter vi Ravn og Søgård på banen. Ravn syntes Gärtigs spil var for langsomt på midten, så han ville ind og vise sin hurtighed og elegante omgang med bolden. Kim O. som arbejder hårdt på midten af banen, havde flere gode aktioner, en assist blev det til, på en dyb stikning til Velo som alene med målmanden, viser at han kan andet end at sparke igennem, han sparker dybt i bolden, en lækker følt bold hen over målmanden 4-1. Læntver melder en kommentar op, om at han aldrig har set Velo med sådan en afslutning efter 14 år på samme hold. Det skal tages som et kompliment!!! Undervejs i kampen var der flere store chancer til begge hold, NFC havde en del indlæg hvor der blev headet langt under niveau, Heine helt fri i det lille felt, brænder en stor chance. Nickles svæver nærmest gennem det lille felt, helt vandret for at nå en bold, 35 cm over jorden. Kom igen. Deres keeper kaster sig frem i en frygtløs redning hvor Pól igen har sneget sig med frem i feltet, heller ingen scoring dér.  Læntver ville også være med, nærmest i bedste powerplay-stil bliver bold vendt omkring deres felt og den havner hos Læntver, som resolut sparker til kuglen, en flot scoring langt ude fra 5-1 Ravn bød også ind med en scoring, et spark fra kanten af feltet 6-1 han betegner det selv som et flot knæ-skud. det skal dog siges at Ravn´s formkurve er stigende, selv flere veteran-spillere begynder at lægge mærke til ham. og i egne rækker nærmer han sig nok snart det tårnhøje ”årets spiller” niveau.

Det bliver ikke til flere mål i kampen og vi slutter kampen med 10 mand på banen for at spare lidt på de gamle ben, vi har en top-kamp igen i næste uge.

Kampens spiller blev Lars Dahl, med samme antal stemmer som Velo, men Dahl gav en kasse øl, så det tæller ekstra. Larsen havde fyldt pokalen fra sidst med en flot Peter Plys bamse og Underberg.

 Tak til Luif for en fair spillet kamp.

Næste kamp er i Tingsted d. 1/6-16 kl. 19.15 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk