Menu

Oldboys vandt 3-0 over TGB

image Arkivfoto
Velo
27. august 2018 kl. 08:14

NFC –TGB

Så er efteråret for de gamle drenge igang i NFC, slaget var et rent topopgør mellem tabellens nr. 1 & 2

Coach Velo har været på hårdt arbejde på transfermarkedet hen over sommeren og det er lykkedes at få underskrevet en gylden aftale med Anders Due Hansen. Det er vigtigt for holdet at finde nye kræfter, som kan løfte niveauet, selvom det er en kæmpe opgave, men hele holdet tror på at Due er én af slagsen.

Holdet til opgøret: Fante på mål.

Bagkæden: Pól Lasse O. Dahl Sarka

Midtbane: Due Bundgård Ravn Sonny

Angreb: Rysse Velo

Bænk: Kaup Heine

Når disse 2 mand er på bænk, så må det være et stærkt hold der stilles… Det mente de i hvert fald selv.

Vi plejer altid at have nogle tætte opgør imod TGB og begge hold vil gerne spille bold, så planen var lagt. Konstant pres på hele midten, de gule måtte ikke få for meget tid på bolden. TGB kommer egentlig bedst fra start med en friløber, Dahl falder og Lasse var ikke klar med opbakning, men når man står over for Fante i målet, så skal man være skarp, og det var TGB-angriberen ikke. Sikkert indgreb af Fante, han piller bolden fra fødderne den gule, og vi slipper med skrækken.  Det skal dog siges at både Lasse og Dahl gør en rigtig god ”fysisk præget” indsats.

Vi presser hårdt på og får en del muligheder, hvor det er lige ved og næsten. Egentlig spiller vi kun med 10 det meste af 1. halvleg. Velo præsterede at træde i bolden på samtlige berøringer han havde, så det var som at spille med en mand i undertal… Det kunne ikke undgås efter en sommerpause, at der glipper lidt kommunikation og rusten skal lige ud af kroppen. Så der var stadig muligheder til de gule. Der bliver spillet dybt i en klar offside, som dommeren ikke dømmer, efterfølgende aflevering i feltet, fløjtes der straffespark! Fante havde tidligere pillet pynten af den samme spiller som skulle sparke straffe, og det gjorde han såmen igen. I det psykologiske spil er Fante på toppen, der sparkes forbi mål. Stadig 0-0

Scoringen skulle nok komme, men ikke fra den mest forventede spiller. Due havde mange gode indgreb, sikre pasninger og en stor løbevillighed, og assisten skulle da også komme fra ham. Lidt lækkert ved baglinjen og et indlæg til en fuldstændig fri Pól, der næsten sikkert kunne trille bolden i kassen.. VIGTIGT!!!

Pól havde faktisk mere end én afslutning, men træerne vokser ikke ind i himlen.

Rysse er ved at finde sit gamle jeg igen, efter at have måtte skifte støvler inden sommerferien, og det har vi alle godt kunne se, men derfor bruger han så bare hovedet på et kanonindlæg og en afslutning i verdensklasse, men de gules målmand stod en rigtig flot kamp og målene udeblev fra Rysse, men stadig en vigtig figur i vores angrebsspil. Bundgård måtte også sande at keeperen ikke kunne passeres så let, en ellers yderst gennemtænkt afslutning på en tværaflevering i felten, meeeen heller ikke mål.

Sonny og Sarka er 2 spillere som gerne løber en hel masse og arbejder hårdt for holdet, det måtte én af TBG´s også føle, man må sige at Sarka især gav den lidt ekstra, hver gang denne gule spiller var i nærheden. Sonny spiller ikke én kamp uden at have skavanker efterfølgende. Godt arbejde.

Vores centrale midte gjorde en rigtig god figur i Ravn og Bundgård, de spillede klogt og var toptændte så længe kræfterne kunne holde. De leverede mange gode pasninger, hårdt arbejde og masser af kommunikation. ( efterfølgende hævet læg og rygsmerter samt gangbesvær ) I er et flot par!

Vi skal ikke glemme folkene på bænken. Heine har hele foråret været tilknyttet holdets psykolog og det har været en mental opgave at få Heine i gang igen, han spillede en rigtig god kamp på back, vi er glade for at have dig tilbage i storform… Efter indskiftningen af Kaup viste han stor villighed til at løbe mere end 5 meter i streg, så han ville bevise sit værd for holdet, han blev skiftet ind efter 25 min. Så NFC blev fuldtallige J Det gjorde han så til gængæld med et flot frisparksmål. Inden vi når til det, så skulle Due også på tavlen.  Han var ustyrlig på kanten, det var muligvis en af Bundgårds gode afleveringer som han fik med sig og et kontant træk ind i feltet og en sikker afslutning i nærmeste målhjørne, god behandling af bolden…Flot mål! 2-0   

Tilbage til Kaup. NFC fik et frispark lige uden for feltet, og Kaup mente at den lå bedst til en højrebenet (efter diskussion med Due ) udefra set, så var der ingen der kunne vriste bolden fra Kaup, men når man scorer, er det vel fair nok. Flot mål! 3-0

Når man ikke rammer dagen, så kan man i det mindste fighte for sit hold, det gjorde Velo efter senere indskiftning, det resulterede i et straffespark.  Hvem skulle sparke? Due var egentlig gået tilbage i banen for at snakke, men efter stort pres fra tilskuere og medspillere, blev han lokket frem til pletten. Nogle havde måske en lille forhåbning om at dagens debutant evt. ville misse, grundet det enorme pres og måske en snert af nervøsitet, eller bare en forhåbning på en forfriskning efter kampen. Due går sikker til bolden, placerer bolden højt og rammer undersiden af overliggeren. Desværre ingen scoring.

Det bliver ikke til flere mål i kampen NFC vinder 3-0 og vi er tilbage hvor vi hører til. NR.1

Kampens spiller blev fortjent Fante med nogle gode indgreb og sikker sidste skanse.

Tak for kampen drenge, i er de bedste.

Tak til tilskuerne.

Næste kamp er d. 29 i nord kl 18.45 mod Tingsted

 

Dagens citat:  Kan vi nøjes med uafgjort.

I må selv gætte hvem…

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk