SJS sejrede 4-1 over Greve Fodbold
Nykøbing FC – Greve 4-1 (1-1)
Mål: 1-0 (14 min) Youssef Saad, 1-1 (23. min) Greve spiller, 2-1 (49. min) Casper Sarka, 3-1 (68. min) Lasse Skovsager, 4-1 (87. min) Nicolai Jessen
Tilskuere: 70
Lørdag eftermiddag mødte vores SJS hold Greve på anlæg syd foran ca. 70 tilskuere. Og drengene var veloplagte fra start af. Allerede efter 5 min. havde Casper Sarka et nærgående forsøg, men sparker lige på målmanden fra noget der lignede en fri position. Men der skulle ikke gå lang tid før NFC kom på måltavlen. Ti minutter senere scorede rutinerede Youssef Saad et flot mål, hvor han på akrobatiskvis laver en ”supermand” og header bolden i mål på indlæg af Jessen. Herefter har vi flere muligheder for at øge føringen, men formår ikke at score. Derimod får Greve en chance ud af ingenting, da vi i forsvaret ikke får clearet en bold. Og Greve tog chancen og scorer uden chance for Timmi i målet. Vi får ikke scoret yderligere i 1. halvleg, og går dermed til pause med 1-1.
Om Haakan og Bundgaard snakkede med store ord i halvlegen skal være usagt, men der gik kun 4 min af anden halvleg, og så stod den 2-1. Igen var det Jessen som var i oplæggerens rolle. Han smider bolden ind til Youssef, hvis forsøg bliver blokeret af en Greve spiller. Heldigvis for NFC så ender bolden hos unge Casper Sarka, som sikkert gør det til 2-1 til stor jubel for hjemme publikummet. Desværre så går vi herefter lidt i stå, og trækker os tilbage på banen, og overlod spillet til Greve. Og naturligt nok så får Greve nogle gode muligheder, men ind ville bolden heldigvis ikke. Når man går tilbage på banen, så giver det også muligheder for kontraangreb, og efter 68. min var dette tilfældet. Bolden ender hos Rami, som med millimeter præcision får smidt en bold afsted til Lasse Skovsager som gør det til 3-1. Greve smed alt frem til sidst, hvilket gav flere kontramuligheder for os. Og denne gang med Jessen i afslutterens rolle. Og han kunne gøre det til kampens resultat på 4-1.
Kampens resultat gjorde at vi kom op på en 5. plads á point med Brøndby, hvilket også er næste modstander.