Veteran: Første efterårskamp imod VB
Mandagens kamp ude mod Væggerløse, var første efter ferien, og stemningen var meget afslappet og de fleste var stadig i ” ferie-mode”. Nogle havde holdt sig i gang over sommeren, da de ellers ikke ville kunne flytte sig ud af pletten grundet tyngde og andre tænkte…vi spiller os i form. Uden at forklejne VB, så var Coachen glad for det at var VB vi mødte og ikke Frem S. Sååååå hurtigt gik tingene heller ikke.
Men det er vel ligesom de rustne rør skal der lige bankes lidt på, og så fungere de igen.
Til dagens kamp var der 13 mand +Coach der som udgangspunkt, havde rørt sig rigelig på ferien og ugens træningsprogram var lagt uden dagens kamp, kun skulle ind ved behov….he he det ændrede sig dog ;o)
Som tidligere oplevet, manglede Thomsen ( dommeren) ved 1. fløjt, hvorfor Coach Haase påtog sig tjansen, da det nok var den mest neutrale, da han jo trods alt har haft mange gode år i VB :o)
Thomsen blev ringet op… og ville komme så hurtigt som muligt, så Haase dømte de første 25 minutter.
Styrkeforskellen var til at få øje på. Allerede inden kampen var startet, kunne VB konstatere, at det var da ikke det dårligste hold vi stillede. Dèt kender jeg dog én spiller, der ville mene anderledes. Acel var oprindeligt udtaget, men meldte afbud 2 timer før. En ekstra mejetærsker var skaffet, hvorfor han måtte i marken, da der nu var mulighed for at få kornet høstet. STOR beklagelse, og vidste godt, at holdet blev markant svækket af dette, men håbede vi kunne trække en sejr hjem alligevel. ……….Vi håber han fik høstet det han skulle. Holdet gjorde i hvert fald ;o)
Martin Velo der var med som disp, havde ikke rørt sig over sommeren. Dette til trods for ingen ferie endnu afholdt. Så for at få ham klar til evt. fremtidige kampe for veteran og old boys skulle han da ”trimmes” lidt. Vil dog sige at hverken VB eller eget hold fik indtryk af, at der manglede noget ved den fysiske form. BIP BIP…………inden om, uden om og havde det ikke været fordi det havde regnet de sidste dage, havde man kun kunne se røg omkring ham. VB var godt presset med hans speed og han var da også 1. målscore. Grundet røgen fik referenten ikke noteret hvordan eller set evt. assist. 0-1
Generelt spillede Velo en god kamp. Skulle man se ham som afløser for Aksel, overtog han fint rollen, selvom der var en del brændte skud. Meeen klart skarpere end den han afløste.
På en langhåret bane ( bane 2), da VB´s LF spillede kamp på Garant Arena, fungerede spillet egentlig ok. I starten af kampen kom der mange fine spil ud på kanterne, ned i dybden. Indlæg eller bolden retur og forfra. Yderst fornuftigt faktisk. Dette betød også forholdsvis stor % i boldbesiddelse. VB blev presset højt, så deres boldholder havde ofte problemer med, at finde en medspiller at levere til. Men som kampen skred frem, blev NFC mere risikobetingede i deres afleveringer, hvorfor VB ind i mellem kom til nogle kontrastød, der godt kunne blive farlige. Desværre var den sidste aflevering ikke altid helt så præcis, hvorfor NFC´s forsvar med Dahl, Kromann, Brian J, Ole A og schandorff klarede frisager. Og sidste mand Rene Madsen der var tilbage i målet, hvilket vi er rigtig glade for, havde kun få aktioner. Disse dog ret så kompetente.
Lasse Ø var en af dem, som nok ikke havde lavet andet end at holde ferie. Som frontspiller sammen med Ryggard, fik han i dagens kamp ikke helt optimalt udbytte. For meget kage ….simpelthen, og ingen scoringer fra denne frontspiller.
Karlsson spillede kant og var som vanlig meget med i spillet. Fik sågar også et mål på kontoen i første halvleg, efter en perleaflevering fra Dahl. Fra modsatte side omkring midten lagde Dahl bolden til modsatte hjørne, hvor Rygaard lægger den på tværs ved førstegangsberøring til Kalle. Et lækkert opspillet mål. 0-2
Kort efter giver Kalle den næste assist til ”røgen” der får scoret sit 2. mål 0-3, hvilket bliver halvlegsresultatet.
Som det blev noteret fra sidelinien, kunne der godt have været scoret flere mål, hvis blot man huskede det basale ved et skud….kroppen OVER bolden ;o)
Så fløjtes 2. halvleg op, hvor der 3 sekunder efter ligger bolden i målet til 0-4. Steven der var på midten og gjorde atter en stabil indsats, gav bolden til Velo. ” gå selv” sagde han til Velo. Som sagt så sket. I røgen kunne ses, at han når ind i feltet og skyder fra en lidt spids vinkel. Den misser målmanden i røgen og vifter bolden i eget mål. ” Det min assist” råber Steven stolt…..hmmm 0-4
Herefter var luften gået lidt ud af ballonen for VB, og da NFC fortsatte deres presspil og efterhånden havde mere plads på banen, var der ikke meget at komme efter.
”Ministeren” ( Stephen Kryger) var også returneret på holdet. Hoften havde det under omstændighederne det godt, og så skulle sommerens løb på vejene gerne vise sig. Og det gjorde den også. Meeen som sønnike, sad på Sidelinien og guflede småkager i sig og havde en fest med disse, så lidt bekymret på sin far efter 2 ture. ” Gør det ondt far” ?.......nej men der er stor forskel på løb på landevejen og så sprint på en fodboldbane……han så presset ud, men det var blot luften der manglede.
Rygaard mener Haase er en ualmindelig øretævende og irriterende spiller, qua sine bitte små træk og driblinger og så scoringer herefter. Man bliver godt ”tørret” og han ser ud som om, det er det letteste i verden. Første halvleg en del chancer og godt med i spillet. I 2. halvleg synes han det var tid, så han tog revanche. Efter lækkert ping/pong med Kalle, og et totalt udspillet forsvar, lægger han bolden til 0-5.
Ministeren ville også gerne gøre det godt, da han nu havde sønnen med. Med speed og samspil med Kalle, bliver Kalle helt fri og forsøger en kattepote i fjerneste. Den rammer stolpen og Stephen honoreres for sit stormløb, med en fri bold for fødderne. Glæden kunne ses i faren, der med et stolt blik kiggede ud til sønnen. Sønnen jublede….” min far” !!! snøft… ik et øje tørt. 0-6. Krygers hofte holdt og glæder os over han atter kan storme derud af for veteranerne.
Arggggg så gik den ikke længere. Det kriblede i Haase´s fødder og selv om det ikke var game planen, kunne coachen ikke styre det længere og måtte ind. Rygaard fik en pause og Haase up front!!
Her har han tidligere vist gode kvaliteter og efter et frispark lige ved feltets kant, hvor alle ventede et hug, blev den lagt i bagerste felt og herefter headet mod midten. Her cleare forsvaret bolden ud……..til Haase´s venstreben, der resolut laver en ”firsttimer” i nettet til 0-7.
Ryggard står for de sidste 2 kasser. Det ene efter indlæg til ministeren, som fra en lidt spids vinkel, nok skulle have lagt på tværs. Men selvtilliden var i top, så søger chancen, hvorefter målmanden har en mesterlig redning, men Rygaard samler op. 0-8
Og så må man ikke glemme Rygaards favorit-forsøg på mål…er et loop. Det lykkedes ikke denne gang heller, men revancherede sig ved med port og en velplaceret yderside i fjerneste fra kanten af feltet ( ren Lord Bendtner stil) til slutresultatet 0-9.
Coachen takker sin gl. klub for en kamp i god stemning. Dommeren for at han kom og holdet for en god indsats.
Der var ingen målinger i dagens kamp og kampens spiller blev velfortjent Rygaard. På billedet overrækkes pokalen af Dahl. For de interne er der jo noget HELT galt på dette billede…..men ikke desto mindre tager billedet ikke fejl. Samme i omklædningen ;o)
Næste modstander bliver rækkens nr. 1 Frem Sakskøbing, der atter satte 3 point på kontoen med en sejr på 9-3 over SB. En kamp hvor mesterskabet kan afgøres til Frem´s fordel, hvis vi ikke vinder. Uafgjort kan bruges, men så skal Frem sætte point til hos en af de andre hold i rækken, og dette ser pt ikke muligt ud.
Formentlig en ret så seværdig kamp, så kan kun anbefale læserne at kigge forbi NFC nord kommende mandag klokken 19.00 og se denne topkamp.