Menu

Veteran: Kampreferat for turneringskamp NAB Vs NFC. Vet 1

03. september 2014 kl. 11:23

 

Nike Tiempo!! Støvlen med mål i. Ja der var helt sikkert nogen, som seriøst burde overveje, om de ikke skulle anskaffe sig disse støvler. Især efter dagens kamp. Hold nu op, der blev brændt store chancer.

Men oplægget til dagens kamp, starter alligevel sidste mandag, hvor som en udtrykker det, spillede vi en mere lige kamp mod SB. Dette er normalt ikke helt er tilfældet. Så for dem en god skalp, forståeligt nok.

NFC nedlagde protest, da der var brugt 3 disp-spillere, hvor reglen siger 2 må bruges. NFC får naturligvis medhold i protesten og på papiret bliver kampen 0 – 3.
Så har vi SB der undre sig over udfaldet, da de jo havde meddelt, at de brugte 3 disp-spillere. Jeg vedlægger her min korrespondance med DBU og NFC´s formand.
Jeg lægger ikke skjul på, at jeg som coach for Vet 1, går efter det mesterskab. Eller i hvert fald forsøger på det. Og det inden for de muligheder og regler, der nu engang er. Har selv mange gange været begrænset, fordi reglerne er som de er, og at jeg ikke har spillere på, som ikke kan trækkes fra DBU, når holdkortet skal sættes. Det har betydet gegrænsninger og engang imellem hurtigt arbejde fra vores formand og kasser´s side, for at det kunne lykkedes.

Korrespondancer er her:

Det er helt korrekt, at SB inden informere om dette forhold. Og jeg siger, at jeg synes vi skal spille en kamp alligevel, da begge hold har kæmpet med at få sat hold. Dette ud fra et rent sportligt synspunkt. 

På intet tidspunkt siger jeg  noget om, at jeg acceptere den disp-spiller, om det gælder en turneringdkamp, men ej heller modsat, da SB jo har muligheden for ikke at bruge ham, og så er det en helt anden sag. Men valget er ikke mit.  Det gjorde han så. 

Han kender reglerne lige som jeg. 

Og jeg hverken kan eller har bemyndigelse til at give accept på regelbrud. 

Og så er vi tilbage, om vi nedlægger protest. Synes jo rent faktisk at en protest burde være overflødig, da reglerne er klare, så DBU burde uden yderligere dømme SB som taber. 

Andet vil jo være at sige, vi i DBU har regler, men holder dem ikke.

Ved ikke om de 2 herre Rene( formand) og Bjarne ( DBU ) kan følge mig, men ellers vil jeg gerne svare på yderligere. 

 Mvh
Hans Henrik Haase ( Hugo )

Træner for NFC's Vet. 1

Efterfølgende har jeg fået et brev fra SB om deres undren. Når dagens referat er skrevet, sender jeg det også til dem.
Indrømmet er der så nogle detaljer, som jeg ikke kendte til. F.eks. at der fulgte en bødestraf med på 1000,-. Det er jeg ked af, og havde jeg vidst bedre, kunne jeg også over SB, have ageret anderledes, så de kunne træffe en evt. anden disponering. Sorry.

Skal også her sige, at SB viser stor sportsånd,og udtrykker, at der ingen bad feelings er, og at de ser glædeligt frem til vores næste opgør, og håber selvfølgelig, at de kan drille os igen :o)………De gør vi også.

Og tilbage til de brændte chancers kamp.

NAB burde være en overkommelig modstander, men man ved jo aldrig, hvad som kan ske, som vi så i sidste uge. Så coachen stillede op med en stærk opstilling. Vi havde fået Bundgaard tilbage på midten sammen med M Kaup, og så debut til Kalle ( Thomas Karlsson).Han har været ude af spillet et stk. tid pga lyske problemer. Men testede den i onsdags for OB, og gjorde dér en god figur, så forventelig måtte det også ske i dag.

12 mand stillede op til kamp og skulle revancere sidste uges kamp. Det gjorde vi. Og det i overbevisende stil.

Fra kampens start lå det hurtigt klart, at der var styr på midten, så opspillet fremover, skabte gode muligheder for at komme frem til NAB´s målffelt.

Tænker, at der nok ikke gik mere end 5 min før, at der var mål. Flot spil ud på siderne, tilbage på midten, ind i feltet, en Bundgaard inderside…til venstre, hvor Søren Schandorff sætter sin inderside på, og bolden ryger i målet ved fjerneste stolpe. Som taget ud af lærebogen.
Og sådan kørte spillet meget i 1 halvleg, med godt spil og styring på midten. Spillet var rimeligt spredt og rimeligt disciplineret. Det ses jo så ofte, at når det kun bliver et spørgsmål om, hvor mange mål man scorer, så vil alle med frem……. Det gik rimeligt i første halvleg ;o)

Da denne var ovre stod det 0 – 5 i NFC´s favør.

Så skulle der jo være

Ja, det gik sgu ikke så godt med det. Der var ellers lagt godt i kakkelovnen med den bedste kaffe  , og Baileyén havde fået et extra pift…….men ak !!!  På vej til NFC, kunne Haase pludselig dufte Bailey…i bilen. Der var gået hul på termokanen, så det sejlede med kaffe og småkager. Druesukkeren beholdt jeg alligevel, og at den var lidt våd af kaffe, så ikke ud til at genere spillerne.

2 Halvleg kom i gang.
Og så knak filmen vel også lidt mht. diciplinen. Det var ventet. Så spillet blev præget af diverse indlæg. Ole A synes det var fantastisk, at se hvor mange ”nælder” han kunne lave…..måtte også indtage en kæmpe selv.

Stephen havde fået gang i turboen og gang på gang, kom han med rushes, op langs flanken, og serverede den ene gyldne bold efter den anden……de blev misbrugt på det skamliste !!!!!! Men et godt øje til Kalle han havde.    ” Han står altid ved bagerste stolpe”. Det gjorde han faktisk også. Stor ros til debutanten for sin indsats, og forbavsende store løbe-pensum.

Mål fik han også scoret. Hva mere kan man forlange.
 Det varmede i coachen hjerte, at andre end Lasse også kunne score.
Det gjorde Kaup 2, Søren 1, Kalle 1 og Farfar 1. Lasse fik kun 2 mål i dag ;o)

Assist-konge kunne man godt kalde Stephen. Men igen….mange af de 120% chancer, som blev brændt på,,,,,ja mål-linien, fik en til at tænke på Axels afbrænder i Tingsted. Den står stadig som et mysterium. Vi r meget tæt på, at dette også gjalt her…….men også kun tæt på.

Dommeren fløjtede af 0 – 7.

Coachen fik løbet 5,5 km i de 57 min. han var inde.

Kampens spiller blev Bundgaard

Det med 5 stemmer. Resten af stemmerne blev jævnt fordelt over holdet.

På målscore-listen er der ikke de store ændringer men ser pt sådan ud:

Lasse 20,  Stephen 9,  Aarslew 5,  Chris 5(1),  Haase 4, Steen 2,  Kaup 2,  Bennie 1,  Søren 1,  Kalle 1,  Tim 1,  Jeppesen 1,  Finn 1,  Axel 1

Næste uges kamp er mod Tingsted, som må betragtes, som den næst-største modstander i rækken. Vi alle ved, at de kan levere varen, og skal til denne kamp ” spænde hjelmen ”, for at komme sejrigt ud af denne. Det bliver også vores første møde med vores ” egen” Tim L på den anden side af midterlinien. Vi håber han får travlt ;o)
Tingsted spillede, som nævnt i sidste referat, mod vordingborg sidst, og gjorde en god figur. Så alt taler for en tæt og intens kamp hjemme i NFC på mandag.
Lasse Ø tager på ferie, men vi får igen glæde af Axel, som for sin lille mundtlige udtalelse til dommeren i SB-kampen, fik 1 spilledags karantæne.
Finn P´s knæ melder sig også rimelig rask……det kan løbe lige ud…lige nu, men satser på det kan dreje til siderne inden mandag.

Dahl har også meldt sig klar til på mandag….nu som ægte veteran :o)

Så satser jeg også på at kaffen og småkagerne er på banen igen, efter denne ” oversider”.

NFC´s Coach Hugo The Boss takker alle for dagens kamp og folks indsats.

”Hvad er det, der gør fodbold så tillokkende? At man kan se, hvordan 22 mennesker slider og slæber. At man kan brøle imens og skælde ud på dommeren. Og at man ikke i et par timer behøver at være hjemme” – Guy Levevre

 

 

 

 

 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk