Veteran: Kampreferat for turneringskamp NFC Vet 1 Vs TGB
Solen skinner !!!! Opvisningen har Mogens Bringe kridtet op og banen står super flot, så man næsten får en tåre i øjet af ren fryd. I klubhuset står der Vet spiller på O. Allerede dér, begynder man at glæde sig til, at kampen skal i gang.
TGB er dagens modstander, og de kommer med 2 nederlag mod SB og Tingsted, som er vores største konkurrenter. Begge kampe tabt med 0-6.
Så det vil også give Coach Haase en lille pejlning, om vores indbyrdes styrke forhold.
Så der blev( som vanligt ) kræset lidt for holdet, så da de kom ud på opvisningen, blev de mødt med "hyggen".
Til dagens kamp var der 12 spillere fra kampstartog "Chris" ville tilgåop til 2. halvleg. "Chris" var debutant på holdet, og derud over fik Dahl sæson-debut sammen med Schnack.
Flemming Rasmussen blev spurgt og han ville hjælpe til hos Vet 1 og tøvede ikke med dette. Dejligt at se. Mere om denne kamp senere.
Stephen K og Ole A var ikke på holdkortet til dagens kamp. Stephens lyske driller ham stadig, hvorfor han sad over. Ole havde en dobbelt så stor læg efter at have hjulpet Vet 2 sidste mandag og tog ligeså en "oversidder"
Og så skulle der hilses fra Axel C. Han tog til China for at inspisere afgrøder ;o) og har dermed sin debut tilgode endnu.
Nå, men dommeren skal jo også fløjte kampen i gang, og det gjorde han med solen i øjnene på NFC. Coachen prioriterede at modstanderen skulle have den i øjnene i 2. halvleg.
Oplægget til dagens kamp var, at vi skulle holde på bolden og få spillet os til chancerne, da vi ikke har de helt store individualister. Og det synes jeg faktisk vi gjorde rigtig godt. Og det allerede fra kampens start. Det var ud over sidderne, gennnem midten, en-to afleveringer og skud på mål. Og det var alle mand der deltog i opspillet, hvilket glædede holdets coach.
Og så bliver jeg nød til at sige allerede nu!!! Skal i købe nye støvler, så er Nike Tempo støvlen. Og det blev atter bevist i dag. Lasse Ø med sine stod for den første kasse efter sublimt opspil og assist fra Aarslev. Ind foranmålog der stod Lasse og satte sin Nike støvle til.
Til dagens kamp havde coachen sat sig selv i front med Lasse. 2 flotte skallede mænd, kan kun give pote. Og om nogen ikke er på FB, kan Haase jo berette, at han hjalp OB sidste onsdag helt i front. Han takkede for tilliden og kvitterede med 2 mål, så oplagt at starte der i dagens kamp.
Igen fint opspil over midten. Ud på fløjen hvor den hårdt arbejdende Frimann sender Haase til baglinjen. Med højrefoden føre bolden til venstrebenet og forbi modstanderen. Mod målet hvor der kommer to NFC'ere stormene tæt opdækket. Med øjenfinten mod sine medspillere vipper han bolden henover målmanden i stedet..og der stod 2-0 .
Og igen kort tid efter fløj bolden rundt imellem NFC´s spillere. Ud på fløjen og hurtigt tilbage på midten foran straffe feltet, og inden forsvar og målmanden havde flyttet sig, placerede Lasse bolden roligt i venstre side, hvor målmanden ikke kunne nå ud. 3-0
Nu var det ikke fordi TGB egentlig var piv-ringe. For de havde også deres chancer. Hovedsagelig pga af deres to spidser, som var gode med bolden og kunne accelerere. Vores målmand kom efter 2-0 lidt på prøve uden problemer, men efter 3-0 var Dahl ikke helt kommet op i omdrejninger, hvorfor TGB kunne lave kontra og selv om Rene M kastede sig i fuldt stræk, røg bolden i nettet til 3-1.
"Chris" var i mellemtiden troppet op på sidelinien, og Haase lod sig udskifte, så debutanten kunne vise sine talenter. I tidernes morgen var han skarp med hovedet...det var han ikke i dag. Fik hovedet på mange gange, men desværre ofte forbi målet.
Kampens dommer fløjtede af og 3-1 var halvlegs resultatet.
Halvlegen blev brugt på sædvanligvis til "kaffe" og småkager, hvilket andre også nød godt af. Og det er jo bare hyggeligt, når man som publikum kan komme ud til kamp og blive tilbudt kaffe og kage.
Velo udnyttede samtidig muligheden for at se det "gamle guld" af, og lur mig om han ikke så potentialle i flere spillere.
I halvlegen kom Kromann ud og Jeppesen ind. Kromann kæmpede bravt. Ikke kun på banen, men også imod sin allergi, så efter godkendt indsats takkede han for dagen.
2. halvleg lignede meget den 1. Synes dog måske vi fik flere chancer, og kom mere over kanterne godt ført frem af midtbanen og fløjene.
Og mål kom der flere af. Hovedsagligt fra Nike Tempo´s ejermand Lasse Ø, som efter kampen kunne kalde sig topscore sammen med Aarslev med 4 mål for NFC´s Vet 1. 2 mål mere på kontoen kom der. Så synes han også at "Chris" skulle have sit debutmål. Igen var "Chris" oppe med hovedet, men forbi. Opsnappet af Lasse og retur til "Chris" og ind i målet med den!!!
Aarslev fik også en kasse samt Tim, der måske ikke helt fra midten, men næsten,kunne opsnappe en bold fra målmanden. Han var på picnick-tur og med en rolig inderside kunne bolden trilles hele vejen ind i målet.
Og så er det jo sådan, at når man er tæt slutningen af kampen, holder man på bolden. Den version prøvede coach Haase også. Måske på en lildt mere pudsig måde. Dvs fik bolden og så blev der sat turbo på. Ned til baglinien, tilbage langs fløjen, ind mod midten, udtil fløjen igen og så var der ikke mere luft...så blev bolden afleveret til modsatte side..og Haase stod stille....måske jeg også havde kunne aflevere bolden tilbage fra starten He he.
Kort efter fløjtede dommeren af med stillingen 8-1.
Ros til alle NFC´s spillere. Der var ikke nogen der ikke gav sig fuldt ud, og alle forsøgte at søge hinanden, samt tilbyde sig. Det var sgu godt gået.
Og i forhold til vores nærmeste modstandere gjorde vi det i hvert fald bedre end dem.
De spillede også i dag og Stubbekøbing vandt 1-0 over Tingsted, som er vores næste modstander. Det er ligeledes her at Dennis Kaup er spillet fri fra NFC. Så det bliver en interessant kamp tænker jeg.
Flemming Rasmussen kunne berette, at NFC Vet2 tabte 1-0 mod et stærkt spillende NFB hold. Men med et organiseret forsvar hold de modstanderen fra at score flere mål. Det er godt gået.
Vordingborg er den gruppe helt suveræne og vandt 0-6 denne gang i Guldborg.
Kampens spiller blev efter lige antal stemmer til Rene Madsen og Finn P, afgjort og The Boss og tilgik Finn P.
Bo-Bohus pokalen var endeligt retuneret fra Dennis K, så Aarslev kunne overrække denne .
Der udover faldt stemmerne på Haase, Sten, Lasse og Tim.
Haase fik løbet 4,7 km i dagens kamp.... de 1,7 var da han ville holde på bolden i de døende minutter ;o)
Næste kamp er som sagt ude mod Tingsted næste mandag, hvor vi må forvente absolut større modstand, end vi har indtil nu. Samtidig ville det jo være lidt godt, om vi vandt over Dennis.
Tak til TGB for en god fight og tusinde tak til alle for en super indsats i dagens kamp.
Godnat