Menu

Veteran: Kampreferat for turneringskamp Systofte Vs NFC ´s Vet 1

image
Haase
26. maj 2016 kl. 12:44
3 point hjemme som regnet. Men bare fra optakten af, var der ”fnidder” i kullisen.

Torsdag blev kampkortene mailét ud. Fredag på NFC´s Oldboys/Veteran Facebook gruppe, blev en holdopstilling oplyst. Pointeret evt/mulig opstilling. Da denne var opslået, var det med en forventning på at ”nogen” ville reagere…he he og her er det bare dejligt at være coach. Drengene svigter ikke. Forventet var det ikke nødvendigvis, at Dahl fik smøgen galt i halsen, da han stod som back. ” Det har jeg ik spillet siden jeg var under Matthisson”. Og frygten for, at han skulle løbe flanken frem og tilbage, fik den ellers lidt stille spiller til at give lyd fra sig. Meget i tvivl om der overhovedet ville være luft til dette.

Axel var deri mod forventet at reagere……og det gjorde han også. Hak i æren over, at det så ud til, at han skulle starte ude. Lidt skidt, da drengene på kontoret altid får af vide, ” igen var jeg tæt på at blive banens bedste; og selvklart altid med i en start 11ér.

De må måtte svede lidt, da den officielle opstilling først kom ud en ½ time før kampstart.

Michael Kromann  var tilbage i opstillingen. Efter 4 forsøg lykkedes det, at kunne deltage i en rigtig kamp, så motivationen var stor. Om luften var det, måtte vi jo se.

Haase og Schandorff tog bænken, Axel kunne stoppe med at  hulke, da han fik en startplads. Dahl fik sin plads i midterforsvaret sammen med Chris. Albretsen var glad for sin back plads, da det betyder motorvej til modstanderens forsvar.
Egentlig påtænkte Haase, at han ikke skulle på banen, da lyske drillede, men var selvfølgelig klar om nødvendigt.
Husker man kampen mod Horbelev, var det virkeligt sløjt i 1 halvleg, med spillet. Så blev der lavet dob. Udskiftning med selv samme bænk, som i dagens kamp, og SÅ kom der gang i spillet.

Havde man siddet som publikummer havde man hurtigt tænkt tilbage på Horbelev klampen. Efter 30 sekunder var 21 spillere på Systoftes banehalvdel. Og der var de det meste af de første 35 min.
Men spillet var langsomt og bolden blev ”bagt” og vi var aldrig rigtig farlige. Jo chancer havde vi, men ikke rigtig store. Brian J der var kant, havde 2 chancer, hvor et mål havde været ok. Men et elegant skub bragte det lette spille i ubalance og et vristspark efter tilbagelægning i modstanderens felt, landed i ryggen på forsvaren.

I det 8 min kunne coachen så tage sit papir og kuglepind og notere….Tunnel på Steven og frem til det 25. spillende minut, skete der ikke maget andet. Selvfølgelig en masse opmuntrende ordvekslinger spillerne imellem, når en chance eller aflevering misses ;o)

MEEEEEEN så gik den ikke længere. Haase havde set nok, og der måtte ageres. Axel ud og tygge lidt på hans indsats og Haase ind på den plads( midten). Schandorff ud på kanten.

Og lige som imod Horbelev skete der noget i spillet. Ikke helt så overbevisende, men en bedring var at spore. Og i det 34. minut gav det pote. Hvem ellers. Schandorff spillet ud på kanten og til baglinjen. Indover, hvor Haase stod stille og hoppede lige op. Hovedet på og 0-1 var halvlegs resultatet.
Det kunne vi på ingen måder være tilfredse med, som det tophold vi er. Bolden skulle altså slippes meget hurtigere, ikke forsøge konstant gennembrud på midten. Ud på kanterne og tag udfordringen; og lykkedes det kun 1 ud af 4 gange, var vi stadig farligere den vej.

Som sagt så sket. Dommeren fløjtede i gang og Systofte fik nu virkelig travlt med at følge med. Qua det hurtig spil til kanterne og de hurtige afleveringer, blev der faktisk plads både på kanten, midten og angreb. Derfor kom der også en hel del indspillinger til midten der så resolut sendte den til siden og ind over.  NFC var på jagt, og en Systoftespiller, så sig nødsaget til at bruge hånd på bolden…..Straffe.
Axel var kommet ind på sin plads og lovede at bevise, at han kunne gøre det bedre. Sikkert kom bolden bag målet til 0-2

Og så var der ”åbnet op”. De næste 10 minutter spillede NFC noget af det bedste kombinationsspil længe. Et sandt marer for modstanderen, der blot stod stille, for lige så snart de troede bolden var hos den ene, var den væk igen. Meget ud på kanterne, som nu kom i bølger ind over kanterne.

0-3 blev det også til i det 53. min. Bold til den hængende angriber Haase, der ekspederede bolden direkte ud til Steven, som lagde den hård og præcist til Bundgaard på midten i feltet, og med endnu en førstegangsaflevering sendte den på tværs tilbage til Haase, som vristede bolden i fjerneste ;o)

Og sådan oplevedes Systofte NFC´s spil splitte dem op. 0-4 gjorde Axel det til. 0-5 ved Søren Schandorff efter frispilning fra Bundgaard, der lagde den ene dybe aflevering efter den anden, til fremstormende kanter.

Axel takkede Hasse for tilliden og lavede et mål til efter frispilning fra Øster. 0-6
 Øster fik ikke mål på kontoen i dag, men hvordan skulle der næsten også kunne blive det, med de tyndhårede mænd, som i dag slog til i dagens kamp.

Haase sluttede med endnu et hovedstødsmål til 0-7

Med det spil, som blev præsteret i 2. halvleg, er der lagt op til topkamp på næste mandag, hvor vi hjemme møder Dølle Fjelde Musse hjemme. Og med vores dejlige store opvisningsbane, skal DMI forhåbentlig komme i NFC-maskinen. DMI ligger pt som nr. 4 i rækken.

Målscore- og assist listen nu således ud:

Mål:   Hugo 4      Stephen 4     Chris 4     Axel 4      Nicklas  3   Steven 2    Aarslev 2     Brian 1     Kalle 2    Øster 2    Madsen  1       Albretsen  2    Schandorff 1

Assist :    Steven 4    Albretsen 5       Stephen 5        Kalle 1        Øster 3    Bundgaard  3        Schandorff 2     Brian 1

Coachen glæder sig over den store bredde på holdet, og synes at formen også bliver bedre hos spillerne. Timingen  ser godt ud, i forhold til de kommende kampe som er DMI, Tingsted og FREM, hvilket vil sige, hele top 4.

Kampens spiller blev Haase., som blev banemanden for Systofte.


Schandorff, Dahl, Chris, Steven og axel fik også stemmer.
Om guderne vidste dette, skal være usagt, men ikke desto mindre, havde Haase glemt pokalen, som stod i hans vindue, så der bliver den en uge mere ;o)
Alle spillere burde dog egentlig nævnes, da hele holdet i dag viste høj klasse.

Holdet ønsker Dahl god ferie. Og er derfor ikke med næste mandag
Axel og Stephen er ej heller med, hvorfor der arbejdes i kulissen.
Men sikkert er det, at der kommer debut. ;O)

NFC Coach Haase takker alle for en god indsats.

- Jeg vil være topscorer i Premier League, topscorer ved VM, og inden for fem år, vil jeg være blandt de bedste angribere i verden. Tro mig, det vil ske.

Nicklas Bendtner i 2009

 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk