Veteran: Kampreferat for turneringskampen NFC Vet 1 Vs B 1938
Så kom vi til sidste turneringskamp i indledende runde. B 1938 skulle møde rækkens suveræne hold NFC, der har max point. B 1938 lå selv på 2. pladsen foran SB med 1 point, som ude skulle møde Systofte.
Rækkens nr 1 og 2 skal herefter i ny pulje, hvor vi skal spille mod Tingsted og Vordingborg om mesterskabet
Axel skulle på bukke-jagt, og måtte beklageligvis melde afbud. Dette brugte coach Haase til optakt til sine spillere der er med i kampen om året målscorer. DET VIRKEDE ;o)
Kan oplyse at Axel ikke længere fører denne liste !!
Lidt problematisk optakt ved, at der var en del afbud samt skader. 11 mand var der til kampstart i Nord på Court De Centrale, som lagde græs til dagens kamp, hvilket spillerne nød i fulde drag.
Ny mand på posten, da Rene M skulle fejre sin datters studenterhue, blev Carsten P , som her viser, at an går efter at blive den 2. ” Mr Cleansheet” på holdet. Denne har undertegnede alene pt. ;o) Carsten skulle stå, da hans skade ikke skulle bryde op for hurtigt igen.
En 12. mand skulle komme i anden halvleg og hans tøj lå klar på sidelinien sammen med holdets ” Kampens spillerpokal”
Det som motivation, da vi ved at spilleren stadig ikke har fået denne.
Kampen kom i gang med gode takter. ” Ser sgu godt ud drenge” !!, kommer det nede fra målet. Han så det samme som Haase også syntes. Igen lægger vi pres på vores modstandere med stabilt forsvar, og rutineret midterbane, der kan lægge bolden ud til vores hurtige kanter og indover med bolden.
På midten havde vi i dagens kamp fået glædeligt gensyn med
” The good old man” Finn P , der viste på fornemmeste vis, at fodboldspillet havde han ikke glemt. MEGA tæt på at blive målscore, men mirakoløst svævede bolden lige forbi stolpen, hvor målmanden måbende og lettet, stod midt i målet og bare kunne kigge.
Stephen fortsætter sin opad gående kurve, hvad form angår, så han var her og der, og spurtede forbi sine modstandere som det passede ham. Det gav mål og flotte opspil.
I dag igen havde vi en del chancer, som der ikke gik ind,meeeeeen også en del der gjorde. Stephen stod for 2 af disse. Men stod også for den største afbrænder……..nu sidder I kære læsere og tænker, ” er det ikke længere Axel, som har den største i denne sæson” ? Jo !! Men Stephen er ikke helt stærk med det venstre ben, så det afgjorde faktisk, om han havde stået for den største afbrænder. Axel´s var dog med farvoritbenet.
Så fik vi også 2 småskader på holdet. Begge inden for få min. efter hinanden. Schandorff ville jo rigtig gerne gå efter ”Pokalen” igen, så den fik fuld skrue og ofrede sig bravt. Men låret ville ikke det sammen, så efter 5-10 minutter måtte Haase bytte plads, så Søren kom på backen. Kort tid efter vil Haase´s læg ikke løbe stærkt mere.
Tænker egentlig på, om det var strømperne skyld!!! Ved godt nu, at I tænker, at hva er det for noget vrøvl. Ja ja, men holdet spiller med, hvad for andre betegnes som støttestrømper. DE ER STRAMME !! og når man så skal have benskinner på samtidig; altså det der tager længst tid ved omklædningen, er at få strømper på.
Og jeg tænkte allerede ved opvarmning, at de strammede så meget, at det føltes som man havde fået et spark i læggen.
Der bestilles nye formbare strømper til vi starter efter sommerferien.
Haase kunne spille med det, og kom også med op flere gange, men med 80 %
3-0 ved halvleg.
I halvlegen kom vores udskifter, som måtte afbryde en god middag.
Den så ikke helt fordøjet ud, for tøjet sad godt tæt på ham.
Men ind han kom fra start af 2. halvleg i stedet for Haase og gjorde en god figur på på banen, med fint spil.
Haase kunne så hygge sig med publikum, der nød godt af kaffe og småkager.
NFC´s Vet 1 har stadig kun 1 ” Mr Cleansheet” og det er undertegnede ;o).
B1938 fik 2 pinde ind. Og det må vi vi nok bare tillægge, vores meget agressive spil, og det måtte koste. Det jo absolut ikke fordi B1938 ikke kan spille fodbold, for at de og SB kæmpede om 2. pladsen er forståeligt.
Men mod top motiverede NFC-spillere er det svært at stille noget op . Aarslew var i dag en af de skarpe, og lavede 3 mål. Lasse tog chancen og greb den. Scorede 3 mål. Dette bringer ham foran Axel med 1 enkelt mål (11 stk). Bundgaard lagde en perle med indersiden, helt ude af rækkevidde for B1938´s målmand, der blot…igen, kunne se bolde sejle ind i fjerneste hjørne.
Lægger vi nu tallene sammen bliver resultatet 9-2
Efter kampen var der lagt op til spisning hos Ole. En god gang karbonader med kartofler og grønsagsstuvning..og rødbeder.
Kampens spiller blev klart Bundgaard .
Haase fik løbet 5.62 km i de 50 min han spillede.
Så er der pause frem til 24. august, hvor vi lægger ud mod SB ude. Inden da håber coachen, der kommer en ” Lille” kamp mod vores Ob-hold, så begge hold er top-klare, når jagten på mesterskabet går ind.
Detr betyder 6 kampe for veteranerne.
Så en reminder på vores loge-arrangement den 29.august. Dem der ik har sat krydset…få det gjort ;o)
1 aktie for ” rejsen mod superligaen”. Støt op omkring dette og hjælp de 2 Klaus´er med at bane vejen.
Gå ind på nedenstående link og kig nærmere
http://www.nykobingfc.dk/projekter/koeb-aktier-sammen-med-claus-claus/
Coachen ønsker alle en god sommer og glæder mig til flere kvalitets-stunder sammen med jer.
Mvh
Din NFC-Coach for Vet 1
Hans Henrik ” Hugo ” Haase
"..Riis er den store klinges ædle… ;o)