Youssef slog til igen
Sjællandsserien, pulje 2:
Brøndby - Nykøbing FC: 4-5 (3-4)
Mål: 0-1 (3. min.) Sebastian Koch, 0-2 (12. min.) Youssef Saad, 0-3 (19. min.) Youssef Saad, 1-3 (21. min.) Casper Hansen, 1-4 (30. min.) Nicolai Jessen, 2-4 (37. min.) Nickolai Bagge Kaae (straffespark), 3-4 (45. min.) Jonas Hemmingshøj, 3-5 (55. min.) Youssef Saad, 4-5 (89. min.) Sebastian Rasmussen.
Tilskuere: 50
Youssef Saad er "on fire" i øjeblikket. Efter denne weekend er han nu oppe på 7 mål på blot 6 kampe. Men det var ikke Youssef som startede målshowet på Brøndby stadion. Det var derimod Sebastian Koch, som allerede efter 3 min gav NFC en drømmestart. Herefter fulgte Youssef op med 2 scoringer i henholdsvis 12. og 19. min. og så stod den 0-3 til NFC. Sikke en drømme-start tænkte de fleste med tre scoringer efter kun 20 min, men BIF svarede hurtigt igen, og fik reduceret efter 21. min spil.
Lyn-hurtige Jessen ville også være med, og med et flot hovedstødsmål gjorde han det til 1-4 efter kun 30 min. Desværre begår vi et straffespark, og får samtidige et gult kort til Keeper Timmy. Rune F Sørensen sættes på kassen imens Timmy afsoner de 10 min. Rune er dog uden chance på straffet, som BIF sikkert omsætter til mål. Med en mand i undertal, så lægger BIF et større pres på os, og overtallet giver endnu et mål til BIF, og vi kan gå til pause med en føring på 3-4.
Timmy kommer på banen igen kort inde i anden havleg, og det samme gør Youssef, som i samme ombæring har siddet på bænken, så Rune kunne vikarierer på målet. Og pausen havde gjort godt for Youssef for kort tid efter står han for sit 3. mål i kampen. Brøndby forsøger sidst i kampen at reducerer yderligere, og det lykkedes men de får ikke scoret yderligere og vi kan tage hjem med en 4-5 sejr.
Med sejren ligger vi nu nr. 4 i rækken. Næste kamp er lørdag på hjemmebane imod Haslev. Vi håber at mange vil dukke op og støtte drengene.