Drenge U14-U15: NFC's 2 unge talenthold fik desværre ikke fuldt udbytte i weekenden

U/15 Drenge Øst
Snekkersten IF - Nykøbing FC 1-0 (0-0)
Mål: 1-0 (48. min.).
NFC-erne havde bolden meget, men kunne ikke slå kapital af den overvægt, og nederlaget var til dels selvforskyldt. Der var for meget, som ikke fungerede i Snekkersten, hvor Simon Jonigk var ene om at imponere hos NFC.
U/14 Drenge Øst
B. 1908 - Nykøbing FC 2-2 (0-1)
Mål: 0-1 (29. min.) Janus Pedersen. 1-1 (37. min.). 2-1 (60. min.). 2-2 (63. min.) Viktor Stryger.
Med syv afbud var opgaven svær for NFC, men det gik over al forventning på Amager, hvor der blev spillet på en kunstgræsbane. Janus Pedersen bragte NFC på 1-0 efter en ripost, men B. 1908 nåede at score to gange, mens NFC havde to ude med gule kort. I dette undetal lykkedes det Viktor Stryger at udligne på straffespark begået mod Christoffer Safft.