Drenge U14-U17-U19: Talentholdenes resultater i weekenden

U/19 Drenge Øst
Farum BK - Nykøbing FC 2-2 (0-1)
Mål: 0-1 (27. min.) Mads Bindzus. 0-2 (61. min.) Mads Mandal. 1-2 (85. min.). 2-2 (88. min.).
NFC kom foran ved Mads Bindzus inden pausen, og sejren var inden for rækkevidde, da Mas Mandal øgede til 2-0 i samarbejde med Morten Nielsen. Farum BK skulle have point for at klare skærene, og så begyndte nogle meget mystiske dommerkendelser at regne ned over falstringerne, der fik flere gule kort (10 minutters udvisning) nærmest for at være i nærheden af bolden. Oliver Holm og Jeppe Jørgensen var bedst hos NFC, og betegnelsen "skandaledommer" blev brugt flittigt i slutminutterne. En meget kedelig afslutning for NFC, der har gjort det udmærket og lander midt i rækken, men ikke langt fra toppen.
U/17 Drenge Øst
FC Helsingør - Nykøbing FC 3-1 (2-0)
Mål: 1-0 (2. min.). 2-0 (21. min.). 3-0 (59. min.). 3-1 (71. min.) Emil Knüppel.
Trods en fin slutspurt med tre sejre i træk inden nederlaget i Herlsingør på en "pløjemark" lykkedes det ikke for NFC at redde livet i rækken. Falstringerne fandt aldrig niveauet fra de tre sejre og fik kun pyntet på resultatet, da Emil Knüppel scorede assisteret af Nikolai Christensen. Ved stillingen 3-0 blev Magnus Kromann Albretsen, NFC, udvist for et frispark som "sidste mand ved en oplagt målchance".
U/14 Drenge Øst
Greve Fodbold - Nykøbing FC 2-1 (0-0)
Mål: 0-1 (59. min.). 1-1 (62. min.). 2-1 (65. min.).
Storm og haglbyger satte sit præg på kampen på kunstgræs, hvor NFC kom foran efter pausen ved August Klostergaard Pedersen, men kort efter udlignede sjællænderne og slog til igen kort efter. NFC-føringen faldt efter et hjørnespark fra Viktor Stryger, og generelt har sæsonen var OK for de helt unge talenter, som har haft det svært mod fysisk stærke mandskaber. Keeper Peter Wislund havde flere flotte parader, og Gustav Murel var et stort aktiv i marken.