Menu

Drenge U14-U19: Resultater fra weekendens kampe

image
12. april 2016 kl. 12:52

U/19 Drenge Øst 1

Farum BK - Nykøbing FC 1-2 (1-0)

Mål: 1-0 (36. min.). 1-1 (57. min.) Casper Sarka. 1-2 (78. min.) Tobias Andersen.

Hjemmeholdet har masser af talenter, og NFC var oppe mod en jævnbyrdig modstander, der førte 1-0 ved pausen. Casper Sarka udlignede under et NFC-pres efter oplæg fra Lasse Skovsager. Gæsterne gik efter sejren og fortsatte presset, hvilket resulterede i sejrsmålet. Mathias Jørgensen stod for en fremragende lang aflevering, som Tobias Andersen sendte i nettet til den anden sejr i to kampe. Casper Sarka og Emil Brandt var bedst hos NFC.     

U/15 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Greve Fodbold 2-3 (1-1)

Mål: 0-1 (5. min.). 1-1 (21. min.) Lucas Christiansen. 1-2 (48. min.). 2-2 (55. min.) Mads Bjerg. 2-3 (56. min.).

NFC var bagefter to gange, men fik hver gang udlignet. Desværre scorede Greve sejrsmålet kun et minut efter Mads Bjergs udligning. Ali Khalili stod for oplægget. Mads Bjerg var manden bag afleveringen til 1-1, da Lucas Christiansen slog til. Jes Jonigk, Ali Khalili og Nicklas Christensen var bedst hos NFC, der havde fortjent det ene point.

U/14 Drenge øst 2

Hørsholm-Usserød IK - Nykøbing FC 5-0 (3-0)

Mål: 1-0 (8. min.). 2-0 (19. min.). 3-0 (29. min.). 4-0 (41. min.). 5-0 (50. min.).

NFC var på en vanskelig opgave mod stærke sjællændere, der styrede kampen fra start til mål. Det var afgjort efter 1. halvleg via 3-0, og trods et par gode chancer til NFC ved Janus Rask Pedersen og Valdemar Nielsen var der ikke meget at klappe af hos falstringerne, hvor anfører Victor Stryger spillede en stor kamp. En vanskelig start for den nye træner, Mogens "Trold" Jensen.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk