Menu

Drenge U14-U19: Weekendens resultater for NFC's talenthold

image
31. maj 2016 kl. 09:12

U/19 Drenge 1

Nykøbing FC - FC Helsingør 3-5 (1-4)

Mål: 0-1 (2. min.). 0-2 (5. min.). 1-2 (7. min.). 1-3 (39. min.) Mads Bindzus. 1-4 (45. min.). 2-4 (55. min.) Mads Bindzus (straffespark). 3-4 (71. min.). Mads Mandal. 3-5 (90. min.).

NFC tabte topkampen og lukkede igen fem mål ind, og så er det svært at vinde fodboldkampe. Sjællænderne fik en flyvende start med to hurtige scoringer, inden Mads Bindzus kort efter reducerede. Efter pausen fik Mads Bindzus reduceret på et straffespark (hands), og der var god stemning, da Mads Mandal reducerede til 3-4. Kort før tid lukkede FC Helsingør kampen på et straffespark begået af keeper Timmi Nielsen. Der var ærgelser i NFC-lejren over elementære fejl, der blev straffet, men NFC kan generobre førstepladsen med en kamp "i hånden".

U/17 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - BSF 2-1 (1-0)

Mål: 1-0 (4. min.) Rasmus Frimann (straffespark). 2-0 (43. min.) Kevin Hillike. 2-1 (80. min.).

Sejren giver NFC mulighed for at spille med om andenpladsen bag suveræne Roskilde (otte sejre i otte kampe), og BSF havde ikke det store at byde ind med. NFC styrede kampen og kom foran på straffespark begået mod Rasmus Krog efter fire minutter. Kevin Hillike øgede tl 2-0 efter oplæg fra Claes Jensen, og først sekunder før tid fik gæsterne reduceret. En god start på begge halvlege lagde grundstenen til den fortjente sejr, hvor Rasmus Andreasen og Olav Christensen gik forrest.

U/14 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Greve Fodbold 2-4 (1-3)

Mål: 0-1 (11. min.). 0-2 (15. min.). 0-3 (24. min.). 1-3 (33. min.) Viktor Stryger (straffespark). 1-4 (61. min.). 2-4 (63. min.) Tobias Holse.

Det første point til NFC efter seks runder lader stadig vente på sig, selv om falstringerne var godt med mod Greve, der fik en god start med tre scoringer, inden Viktor Stryger fik reduceret på et straffespark begået mod Janus Rask. Tobias Holse fik reddet lidt af æren for hjemmeholdet, da han headede bolden i nettet til 2-4. Keeper Peter Wislund og Nicklas Reimer var bedst hos NFC, der har det hårdt i bunden.

 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk