Menu

Drenge U17: Sejr til Nykøbing FC

image
Paw Langer
30. april 2016 kl. 08:49

NFC - Søllested.

8 min. 1 - 0 Massud, 14 min. 2 - 0 Marius Døssing, 36 min. 3 - 0 Marius Døssing, 40+3 min 4 - 0 Marius Døssing, 45 min 4 - 1 Søllested, 48 min 4 -2 Søllested, 68 min 5 - 2 Christoffer Doxi, 71 min 5 - 3 Søllested.

Topkamp på Zoo banen torsdag aften udviklede sig til lidt af en gyser. NFC fik en drømmestart på opgøret med en hurtig scoring af Massud og sad derefter tungt på spillet. Søllested blev straffet hårdt af en alletilstedeværende Marius Døssing som med 3 kasser og et arbejdsraseri i front, gjorde at Søllested forsvaret flere gange var på hælene. 2 halvleg bliver derimod lidt af en kamp op af bakke da Søllested formår indenfor få minutter at reducere 2 gange. Først på et straffespark som Magnus Voss Grangaard smukt har læst men returen bliver sparket i kassen, mens forsvaret snorksover. Dette gentager sig desværre kort tid efter da forsvaret ikke får skubbet ordentligt op og Søllested får en friløber hvor Bedirhan Güngör ser sig nødsaget til at tage et rødt kort. Med en mand i undertal i omkring 25 minutter kommer NFC for alvor under pres. Heldigvis er NFC dygtige til at spille sig ud af 1 presset og en omstilling resultere i at Christoffer Doxi er at finde i det lille felt og scorer et vaskeægte angribermål. De sidste 10 minutter har NFC parkeret flere busser foran eget mål, trods flere busser lykkes det endnu en gang for Søllested at reducere. Rigtig presset bliver NFC dog ikke i en noget hektisk afslutning på kampen. Mens kramperne indtager flere af drengene fløjter dommeren kampen af til en fortjent sejr til NFC.

Hele holdet kæmper for klubben, trøjen og holdet, hvilket afspejler sig i spillet. Lækkert drengene. En spiller skal dog særlig fremhæves og det er selvfølgelig Marius Døssing som med 3 kasser har stor andel i kampens resultat. En fornøjelse drengene!

En tak til de mange tilskuer som havde valgt at kigge bold torsdag aften. Flot opbakning!

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk