Menu

Drenge U17-U19: Fantastisk weekend for de ældste talenthold

image
26. april 2016 kl. 08:37

U/19 Drenge Øst 1

Nykøbing FC - Vanløse IF 1-0 (0-0)

Mål: 1-0 (76. min.) Selvmål.

Fjerde sejr på stribe for NFC, mens VIF tabte for første gang i en jævnbyrdig kamp, hvor NFC-keeper TImmi Nielsen var medvirkende til sejren med flere stærke indgreb. Anført af en stærk midtbane med Casper Sarka og Mads Thomsen fik NFC et lille overtag i 2. halvleg, selv om VIF pressede til slut. Afgørelsen faldt, da et indlæg fra Lasse Skovsager via en VIF-er gik i mål, og dermed har NFC fået alle tiders start. Mads Bindzus var tæt på at øge til 2-0, men kampen blev afgjort på et selvmål. Næste opgave er ude mod Kastrup, der er trådt til i stedet for Hørsholm-Usserød.


U/17 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Snekkersten IF 3-2 (1-1)

Mål: 1-0 (9. min.) Kevin Hilleke. 1-1 (14. min.). 2-1 (47. min.) Magnus Kromann. 3-1 (49. min.) Olav Christensen. 3-2 (55. min.).

NFC sikrede sin position i toppen og tilføjede sjællænderne det første nederlag især på baggrund af en god 2. halvleg.  Kevin Hillike sørgede for føringen efter oplæg fra Christian Meldal, og kort efter pausen stod Magnus Kromann for NFC-føringen med et pletskud direkte på frispark. To minutter senere fik NFC en gunstig positon, da Olav Christensen slog til efter oplæg fra Mike Jensen, der sammen med Marius Jensen og Magnus Kromann var esserne hos NFC.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk