Drenge U19: Trænere til U19 talentholdet er fundet

Nykøbing FC i er fuld gang med og lægge trænerkabalen for klubbens talenthold for sæsonen 2016/2017.
Lars Dahlstrøm stopper som cheftræner til sommer for U19 divisionsholdet, efter rigtig mange år i klubben. Lars har gjort et stort stykke arbejde for fodbolden i NFC og på Lolland Falster. NFC ønsker Lars held og lykke fremover.
I den forbindelse har NFC lavet en aftale med Lasse Frederiksen, der er assistenttræner på U19 holdet nu, samt den nuværende cheftræner for U17 divisionsholdet Jesper Rasmussen. Lasse og Jesper bliver ligestillede træner for det kommende U19 division. Lasse og Jesper har begge to været i NFC siden fusionen 1 juli 2013, og de vil rigtig gerne med på rejsen mod SUPERLIGA 2020. Lasse og Jesper skal som det første går i gang med at tale med spillertruppen for at være bedst mulig forberedt til den kommende sæson.
- Vi er glade for at de bliver et team. De har begge i samtaler med os, vist det engagement og passion og den ild i øjnene, som er en afgørende forudsætning for at være en del af NFC, og vi har store forventninger til dem, og at de vil bringe de gode takter fra foråret videre ind i sæsonen 2016/2017 udtaler Nykøbing FC’s formand René Fjeldsøe Sørensen