Endnu en børnetræner på pigesiden
Så er der igen opdatering på uddannelses fronten i Nykøbing FC. Og det er igen pigesiden, der på papiret har øget kompetencerne…
Denne gang er det U7-U8 årgangen, der kan nyde godt af en træner med papirerne i orden, så vi vil derfor på vegne af Nykøbing FC ønske
Rie Fjeldsøe Sørensen
et stort tillykke med titlen som ”DBU Børnetræner”.
Træneruddannelse gavner alle – trænere, spillere, forældre og Nykøbing FC.
Uddannelseskoordinator André Matthisson udtaler:
- Det er super fedt, at vi har trænere, som ønsker at videreudvikle sig. Mange tror de ved alt om fodbold fordi de enten selv har spillet eller har arbejdet som træner i mange år. Men træneruddannelserne giver trænerne nogle nye redskaber og værktøjer, som både handler om det fodboldfaglige, men også om hvordan de forskellige aldersgrupper skal trænes.