Menu

Målmandsseminar med vores samarbejdsklubber

image
Carsten Jønson
30. marts 2016 kl. 10:44

Søndag den 20/3 2016 havde NFC inviteret sine samarbejdsklubber til et lille seminar med fokus på målmænd og målmandstrænere. 

Efter en kort velkomst og præsentation af deltagerne fra de enkelte klubber, gik vi på de nye kunstbaner i Syd, hvor Ole Werngreen, målmandstræner i NFC for U 12 - U 13, sammen med sine målmænd, viste lidt af hvad de arbejder med i den daglige træning. Håber alle fik lidt inspiration med hjem. Tak til drengene for bare at gå til den og ikke lade sig distrahere af os trænere, der kiggede på. 

Efter at have overværet træningen med Ole, gik vi retur til klubhuset og fik en kop varm kaffe. Vi fik en lille snak om hvad vi havde set på træningsbanen og der kunne stilles spørgsmål til Ole Werngreen.

Næste punkt var en gennemgang af, hvorledes vi i NFC har bygget vores struktur op omkring målmandstræning. Vi håber det har skabt lidt inspiration i de klubber, som endnu ikke har en sådan. Som der flere gange blev påpeget er vores struktur ikke facit, det passer til vores klub, men ikke sikkert det passer i alle andre.Herefter fik vi en god snak om, hvordan vi kan bruge vores samarbejdsklubber og hvordan samarbejdsklubberne kan bruge os. 

Vi sluttede dagen af med en sandwich og en vand samt lidt snak på kryds og tværs. Dagen gik som den skulle, vi fik et fint indblik i hvordan det står til med målmandstræning/målmandstrænere ude i klubberne og hvilke udfordringer vi har, hvis vi sammen skal løfte nivauet på vores målmænd og målmandstrænere. Vi fik sat ansigter på trænerne ude i klubberne og vigtigst af alt, fik vi fortalt alle, at vi i NFC rigtig gerne vil hjælpe til i klubberne, så vi sammen kan løfte det hele omkring det, at træne målmænd.      

Tak til trænere/leder fra NFB, NAB, Tingsted, B 1938, Eskilstrup, Stubbekøbing og TGB for bruge en søndag formiddag sammen med os. Vi glæder os til flere gode træninger og snakke i NFC og ude hos jer.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk