Menu

NFC's U14 vandt og NFC's U17 tabte

image
17. november 2020 kl. 08:46

U/14 Drenge Liga 2

GVI – Nykøbing FC 3-5 (1-1)

Mål: 1-0 (21. min.). 1-1 (31. min.) Marcus Rasmussen. 1-2 (38. min.) Jeppe Karlsson. 1-3 (53. min.) Marius Ring Rasmussen. 1-4 (59. min.). Sean Spring. 2-4 (64. min.). 3-4 (66. min.). 3-5 (69. min.) Alexander Brønnes Mortensen.

Der var mange stærke indslag fra NFC, der cementerede andenpladsen med 5-3-sejren efter en 4-1-føring efter en times spil. Hurtige Marcus Rasmussen bragte NFC i front med sin 17. scoring, og Jeppe Karlsson fulgte op, inden Marcus Ring Rasmussen øgede til 3-1. Det blev 4-1 ved Sean Spring, men gik NFC lidt ned i tempo og blev straffet med to hurtige GVI-scoringer. Kort før tid satte falstringerne tingene på plads med Alexander Brønnes Mortensens 5-3-mål. Mads Larsen, Albert Gärtig og Malthe Høj Vest Hansen var fremtrædende hos NFC.

U/17 Drenge Divisionen

Nykøbing FC – SfB/Oure FA 0-4 (0-1)

Mål: 0-1 (12. min.) (straffespark). 0-2 (57. min.). 0-3 (79. min.). 0-4 (80. min.)

Den første time var ret lige, men det kneb for NFC at tilspille sig store målchancer, men selv om fynboerne førte 1-0 på et straffespark var der stadig muligheder for at komme på omgangshøjde for NFC. Det håb blev punkteret efter en times spil ved målet til 2-0, og i slutfasen slog gæsterne sejren fast med to hurtige scoringer, da NFC satsede ekstra i offensiven. Det var en modstander, som NFC håbede at kunne matche, men bundholdet fik endnu et nederlag. Stopperparret – Oskar Gärtig/Jasper Andreasen – og Niclas Foged var bedst hos NFC.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk