NFC's U8 drenge vandt guld til Brøndby Cup
Nykøbing FC's U8 drenge deltog i Brøndby Cup i weekenden. Da en af de normale træner, Lars Pleidrup, var i Thisted for at hente 3 point hjem til NFC for divisionsholdet, så assisterede Ole Nielsen sammen med den anden træner Brian Thomsen. Om det var det nye makkerpar skal vi lade være usagt, men det gik rigtig godt for drengene. De vandt alle deres kampe, nemlig hele 10 stk. I finalen skulle de møde FC Nakskov - en klub Ole Nielsen tidligere har været i - så det var med en hvis nervøsitet at holdet gik til kampen. Det endte med at NFC vandt efter straffespark.
Drengene tog derfor pokal og guldmedaljer med hjem til Falster.