Nykøbing FC's U19 vandt deres række
U/19 Drenge Øst 1
Nykøbing FC – Hørsholm-Usserød IK 2-1 (2-0)
Mål: 1-0 (4. min.) Anders Rasmussen. 2-0 (16. min.) Niclas M. Christensen. 2-1 (71. min.).
NFC snød Vanløse IF i kampen om førstepladsen efter københavnernes nederlag til Avarta (2-4). Dermed var bordet dækket for NFC i tilfælde af hjemmesejr mod gæsterne, og det levede de unge bjørne op til med en 2-1-sejr, men det holdt lidt hårdere end forventet. Efter 37 minutter blev Simon Jonigk udvist efter en løbeduel, og det blev 2-1, inden NFC kunne juble over førstepladsen. Anders Rasmussen bragte NFC i front efter oplæg fra Viktor Stryger, og Niclas M. Christensen sendte hjemmeholdet på vinderkurs efter hjørnespark. Førstepladsen kom bl.a. i hus, fordi U/17-keeper Mads Olsen havde flere store redninger.