Menu

Referat af Ungdomsrådsmøde den 16. marts 2016

image
30. marts 2016 kl. 09:36

Mødt var: Julie, Laura, Ida, Viola, Marius og Janne. 

Ungdomsrådet bød varmt velkommen til vores nye medlem Marius fra U11.

Intet nyt fra formanden.

Drengeafdelingen ønsker nye select bolde, ellers har de det godt på U11 drenge årgangen.

Der blev forespurgt til muligheden for nedsat kontingent. Janne viderebringer spørgsmålet.

På de nye kunststofbaner er der ikke meget plads til pigerne. U13 og U12 har kun trænet på 5 mands og 3 mands baner hele vinteren. Ungdomsrådet roste de nye kunstbaner som er rigtig gode.

De bagerste baner i nord må man spille på, når det er lyst nok, og Mogens Bringe melder dem klar.

Ida er med til målmandstræning med en landsholdstræner – sejt!

Ungdomsrådet forslår, at der kommer et nyt logobillede med den nye spilletrøje. (Altså at den gamle stribede trøje på spilleren længst til venstre udskiftes til den nye evt. via et billedredigeringsprogram).

Janne oplyste fra bestyrelsen, at der har været afholdt generalforsamling. Der mødte ca. 50 mennesker op i Loungen, og der var valg til bestyrelsen. René blev genvalgt som formand. Der uddeltes pokaler og generalforsamlingen sluttede med spisning.

I september blev der sendt en fondsøgning til Mærsk, som der stadig afventes svar på. Det er bestyrelsens håb, at skaffe midler til et helt nyt klubhus.

Vi bliver ved med at prøve at få flere medlemmer til Ungdomsrådet.

Janne delte mapper ud. Janne spørger DBU om nye trøjer til Ungdomsrådet.

Næste møde: den 6. juni kl. 18:30 i NFC Nord.

Referent: Viola

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk