Menu

Sådan gik det U14 og U16 pigerne i uge 39

image
29. september 2020 kl. 12:49

U/14 Piger Liga 2

Virum-Sorgenfri – Nykøbing FC 2-1 (1-0)

Mål: 1-0 (19. min.). 2-0 (52. min.). 2-1 (68. min.) Carolina Fagervold.

 

NFC måtte undvære to forsvarsspillere med sygdom, og det kostede formentlig dyrt i topkampen, hvor Carolina Fagervold med sin tredje scoring fik reduceret til 1-2, men sjællænderne hev sejren i land i et lige opgør. NFC havde lånt U/12-spilleren Mikkeline Thesbjerg, der kom på banen og leverede en flot indsats sammen med Sofie Mølgaard, men rækken er meget tæt, så nederlaget var en streg i regningen.

 

U/16 Piger Øst 2

 

Fremad Valby – Nykøbing FC 1-3 (0-1)

Mål: 0-1 (39. min.) Kamma Parkov. 1-1 (46. min.). 1-2 (53. min.) Kamma Parkov. 1-3 (74. min.) Freja Jensen.

 

En arbejdssejr i en fysisk hård kamp sendte NFC op i kampen om førstepladsen, og sejren var fortjent. Kamma Parkov var den helt store spiller i marken hos NFC og scorede til 1-0 assisteret af Freja Jensen og til 2-1 med Thea Langballe som oplægger. I slutfasen slog Freja Jensen med sit ottende mål sejren fast i samarbejde med Sille Aarestrup Rasmussen. Keeper Laura Frederiksen var stærk i målet og medvirkende til sejren i en god duel.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk