Stærkt trænerteam til NFC’s U8 piger
Et yderst kompetent trænerteam bestående af Max Müller, Peter Sarka og Jesper Münsberg skal stå i spidsen for NFC’s U8 piger. Det er tre trænere, der på hver sin vis skal være med til at styrke forholdene for NFC’s yngste pigehold i den kommende sæson. For mange børn er det dét første møde med trænerne, som bliver alt-afgørende om de får et liv fyldt med fodbold. Vi tror på at denne blanding af trænererfaring, gå-på-mod og at have prøvet det på egen krop er det helt rigtige match.
- Med dette stærke trænerteam viser vi i NFC, at vi hele tiden bygger lag på i NFC’s pigeafdeling og hele tiden jagter tinderne. Vi er meget glade for denne gode kombination af trænere, som både indeholder erfaring og gåpåmod” lyder det fra NFC’s pigekoordinator Claus Pedersen.
Det bliver en spændende sæson i U8 årgangen, og vi kan ikke vente med at komme i gang. Holdet starter op den 05. august 2020 kl. 1630.
Er man interesseret i at høre mere om NFC’s piger i børneafdelingen eller komme og prøve kræfter med børnefodbold enten som træner eller spiller, så kontakt os endelig.