Stor succes: Mere end 50 børn samlet til MGP-fest på Nordbyskolen
I lørdags var der dømt MGP aften mange steder i landet, og det var der også i Nykøbing FC. NFC's U7-U8 piger og NFC's U7, U8 og U9 drenge var samlet på Nordbyskolen i Nykøbing.
Her var der fyldt med glade børn.
7-årige Caya Sarka er med for at se MGP-showet på storskærm.
- Det er hyggeligt, siger hun.
Rundt omkring hende står hendes veninder, som hun netop har poseret sammen med foran kameraet.
Det er ikke det eneste børnene kan hygge sig med, når de ikke ser showet.
Der var masser af børn som spillede fodbold, andre steder blev der leget stopdans eller fangelege. Det hele blev afbrudt en gang imellem, når der skulle spises pizza i massevis eller børnene skulle have en pause med lidt sodavand. Under showet blev der delt godteposer ud til alle børn, og det hele sluttede kl. 22.00.
Flere af børnene havde været ude og spille fodbold til fastelavsstævne i Maribo om dagen, så det var nogle trætte børn som forældrene kom og hentede.
Det var første gang at de årgangsansvarlige i disse årgange havde sat sig sammen og lavet et fælles arrangement, og da vi spurgte dem om hvordan det var gået svarede de:
- Det er gået over al forventning. Det er jo super fedt, at vi kan samle mere en 50 glade børn her.
Og de årgangsansvarlige forventede at gentage successen igen næste år.