Menu

Talentholdene var i kamp hvor U13, U14, U15 og U19 sejrede

image Arkivfoto
05. juni 2018 kl. 12:58

U/13 Drenge Øst 1

Nykøbing FC - Ledøje-Smørum 3-2 (1-2)

Mål: 0-1 (9. min.). 0-2 (19. min.). 1-2 (29. min.) Noah Holm. 2-2 (46. min.) Oskar Gärtig. 3-2 (57. min.) Oliver Bringe.

Gæsternes frontløber var meget farlig, og han bragte sjællænderne foran 2-0 ved pausen, men NFC kom stærkt tilbage og vandt 3-2. Noah Holm fik reduceret på et langskud, og efter pausen udlignede Oskar Gärtig på hovedstød efter oplæg fra Ole Jakobsen. Oliver Bringe havde et par farlige langskud, og han blev matchvinder efter en stærk 2. halvleg af NFC, der vandt fortjent. Gunnar Clausen, Niclas Hansen og Noah "Dinger" Larsen var esserne hos cheftræner Lasse Rasmussen.

U/14 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Hvidovre 4-2 (3-1)

Mål: 0-1 (16. min.). 1-1 (29. min.) William Hansen. 2-1 (32. min.) Kalle Bjerregaard. 3-1 (36. min.) Peter Birkegaard. 3-2 (46. min.). 4-2 (59. min.) Nicholas Schnack.

Femte sejr i 10 kampe for Nykøbing FC, der var i hopla og leverede en fin indsats. William Hansen udlignede til 1-1 i samarbejde med Kalle Bjerregaard, der scorede til 2-1 på langskud. Peter Birkegaard sendte NFC på vinderkurs med et langskudsmål inden pausen, og Nicholas Schnack slog sejren fast kort før tid. Anders Elo Petersen, Frederik Olsen og Julius Jensen fik flest plusser hos NFC.

U/15 Drenge Øst 1

HUI/BSV – Nykøbing FC 1-2 (1-1)

Mål: 0-1 (37 min) Albert Emil Petersen. 1-1 (39 min). 1-2 (42 min.) Oliver Baltzer.

Sejr i Holbæk til U15

Torsdag aften besøgte det yngste talenthold Holbæk og HUI/BSV, der før kampen lå på sidstepladsen i rækken.

Nykøbing FC kom bedst fra land, men vi skulle helt frem til kort før pausen før, at der kom gang i netmaskerne.

Albert Emil Petersen kunne efter oplæg af Oliver Baltzer gøre det til 1-0, for blot få minutter senere at se hjemmeholdet udligne til 1-1.

Kort efter pausen kom Nykøbing FC dog buldrende ud, og Oliver Baltzer kom igen i centrum, da han kunne gøre det til kampens slutresultat – 2-1.

Nykøbing FC’s U15-drenge kunne derfor notere deres sjette point ud af de seneste ni mulige.

U/17 Drenge Divisionen

Næstved IF - Nykøbing FC 3-0 (1-0)

Mål: 1-0 (29. min.). 2-0 (42. min.). 3-0 (79. min.).

NFC brugte tre fra U/15 - Albert Petersen, Junes El-Sayd og Jacob Blach Nielsen - og de klarede sig udmærket, men trods et klart spilovertag kom falstringerne ikke til de helt store chancer. Til gengæld var NIF meget effektive og slog til tre gange uden modsvar. Lucas Christiansen og Mads Bjerg havde de to bedste NFC-tilbud uden gevinst. Niclas Christensen, NFC, var banens bedste.

U/19 Drenge Øst 1

Nykøbing FC - BK Frem 3-0 (3-0)

Mål: 1-0 (2. min.) Bastian Jensen. 2-0 (11. min.) Mads Schöndorff Nielsen. 3-0 (43. min.) Alhaji K. Faye.

NFC rejste sig straks efter dukkerten i Helsingør, og det gik ud over BK Frem, der aldrig fik fodfæste efter en stærk indledning af hjemmeholdet, der kom foran ved Bastian Jensen i samarbejde med Kristoffer Edvardsen. Mads Schöndorff Nielsen øgede til 2-0 efter oplæg fra Alhaji K. Faye, der slog sejren fast kort før pausen. Efter pausen koncentrerede NFC sig om at holde føringen, og det lykkedes anført af keeper Brandon Berger, Mike Jensen og Alhaji K. Faye.

 

 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk