Menu

Talentholdenes kampe i uge 38

image Arkivfoto
22. september 2020 kl. 09:16

U/19 Drenge Divisionen

HIK – Nykøbing FC 3-3 (0-2)

Mål: 0-1 (11. min.) Mohamed Osman Mohamed. 0-2 (26. min.) August Pedersen. 1-2 (46. min.). 2-2 (64. min.) (straffespark). 2-3 (66. min.) Viktor Stryger (straffespark). 3-3 (71. min.).

Der var højt niveau fra begge sider i en jævnbyrdig duel, hvor NFC havde læst på lektien efter et nederlag på 1-6 i en træningskamp. Falstringernes forsvar var godt forberedt, og Mohamed Osman Mohamed bragte gæsterne på 1-0 efter hjørnespark. Det blev endnu bedre, da August Pedersen øgede til 2-0 efter oplæg fra Oliver Baltzer. Junes El-Sayed begik straffespark, som HIK udlignede på, men Viktor Stryger bragte igen NFC i front på straffespark begået mod Lucas Nyman Engelmand. HIK udlignede igen, men NFC havde chancen til slut, hvor Albert Pedersen ikke fik lagt et indlæg præcist nok til Oliver Baltzer, der sammen med en meget stærk Viktor Stryger var esserne hos NFC.    

U/17 Drenge Divisionen

HIK – Nykøbing FC 7-1 (2-0)

Mål: 1-0 (4. min.). 2-0 (12. min.). 2-1 (54. min.) Rasmus Berner. 3-1 (57. min.). 4-1 (62. min.). 5-1 (64. min.). 6-1 (86. min.). 7-1 (88. min.).

Seks kampe uden point har været en hård tur for de unge NFC-ere, der fik kærligheden at føle mod HIK, der var meget effektive og scorede tre gange på syv minutter efter pausen og gik fra 2-1 til 5-1, og så var der udsolgt hos falstringerne. Kort før slutfløjt satte HIK trumf på med yderligere to pletskud til storsejren, og efter 0-5 mod Næstved IF sidst ser det ikke ret lovende ud for NFC, der kom på 1-2 ved Rasmus Berner på hovedstød. Han udnyttede et indlæg fra William Lohse, men tre minutter senere gik det igen galt for NFC, der indkasserede to mål efter hjørnespark.

U/15 Drenge Liga 2

Nykøbing FC – Himmelev-Veddelev BK 3-0 (2-0)

Mål: 1-0 (28. min.) Gustav Sommer. 2-0 (35. min.) Selvmål. 3-0 (69. min.) Gustav Klingenberg Hansen (straffespark).

NFC sad tungt på første halvleg og kom foran på et fremragende langskud, som Gustav Sommer affyrede, og keeperen så kun raketten, der fløj ind oppe i målhjørnet. Kort før pausen blev det 2-0, da Simon Baltzer glimrende indlæg blev sendt i nettet af gæsterne, mens Tristan Poulsen stod klar til at slå til. Efter pausen kom sjællænderne bedre med, men NFC øgede til 3-0 ved Gustav Klingenberg Hansen på straffespark begået mod Tristan Poulsen. Oscar Sørensen og Noah Sekula var stærke for NFC, hvor også indskiftede Gustav Klingenberg Hansen fik markeret sig i en fortjent sejr.

U/14 Drenge Liga 2

Nykøbing FC – Gentofte-Vangede 4-3 (1-1)

Mål: 1-0 (2. min.) Jonas Eggertsen. 1-1 (18. min.). 1-2 (37. min.). 2-2 (48. min.) Sean Spring. 3-2 (48. min.) Mads Larsen. 3-3 (57. min.). 4-3 (60. min.) Milas Frederiksen.

En tæt kamp, hvor Milas Frederiksen blev matchvinder for NFC, der rykker med helt frem i tabellen. Jonas Eggertsen bragte NFC i front på langskud, men GVI fik bragt sig foran 2-2, inden Sean Spring gik solo og udlignede. Mads Larsen – U/13-spiller fra Nakskov – var banens bedste og hamrede bolden op i trekanten til 3-2, inden GVI fik udlignet, men Milas Frederiksen sørgede for hjemmesejren. Ud over Mads Larsen var der også fine ting fra Milas Frederiksen.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk