Menu

Talentholdenes uge 36 2020

image
09. september 2020 kl. 08:28

U12 Drenge SU

Næstved IF – Nykøbing FC 8-2 (6-1)

Mål: 1-0 (8. min.). 2-0 (11. min.). 3-0 (15. min.). 4-0 (18. min.). 5-0 (22. min.). 6-0 (25. min.). 6-1 (27. min.) Selvmål. 7-1 (34. min.). 8-1 (37. min.). 8-2 (39. min.) Magnus Neergaard.

Der var ikke meget at stille op for NFC, der var bagud med tenniscifre, inden man fik assistance via et selvmål. Herefter øgede NIF til 8-1, inden Magnus Neergaard slog til efter oplæg fra Thias Langballe. Trods nederlaget var man tilfredse med indsatsen hos NFC, der lærer meget med ryggen mod muren efter tre nederlag i tre kampe.

U/13 Drenge Liga 2

Hørsholm-Usserød IK – Nykøbing FC 1-6 (1-2)

Mål: 0-1 (5. min.) Gustav N. Østergaard. 0-2 (27. min.) Mohammad Aliko. 1-2 (31. min.) 1-2. 1-3 (32. min.) William Bringe. 1-4 (37. min.) Nicolai Andersen. 1-5 (41. min.) William Bringe. 1-6 (48. min.) Lauge From-Bønnelykke.

Det går strålende for NFC, der er lige i hælene på topholdet A27 efter tre sejre i fire kampe. Der var aldrig problemer mod bundholdet, og NFC satte sig især på anden halvleg med fire pletskud. Keeper Philip Olsen, Nicolai Andersen og Justin Apalale var i fokus hos NFC, der er kommet fint fra start.

U/14 Drenge Liga 2

Ledøje-Smørum – Nykøbing FC 2-2 (1-1)

Mål: 1-0 (18. min.). 1-1 (23. min.) Marcus Rasmussen. 1-2 (55. min.) Milas Frederiksen. 2-2 (66. min.).

NFC havde chancerne til sejr, men især Sean Spring havde ikke held med nogle store chancer, og så blev det kun til remis. Topscorer Marcus Rasmussen udlignede assisteret af Sean Spring, og Milas Frederiksen bragte gæsterne i front i samarbejde med Marcus Rasmussen. Det burde have givet sejr til NFC, hvor Mads Schlegel og Jonas Eggertsen var i hopla.

U/15 Drenge Liga 2

Greve Fodbold – Nykøbing FC 1-1 (1-0)

Mål: 1-0 (2. min.). 1-1 (42. min.) Noah Sekula.

Begge hold havde gode tilbud, og uafgjort var ikke helt upassende. NFC var bagud ved pausen, men i anden halvleg headede Noah Sekula et godt indlæg fra Tristan J. Poulsen i nettet til slutfacit. Målscoreren og Gustav Sommer trak et stort læs hos NFC, der har hentet syv point i de tre sidste runder.

U/19 Drenge Divisionen

HB Køge – Nykøbing FC 3-3 (2-1)

Mål: 1-0 (12. min.). 2-0 (19. min.). 2-1 (37. min.) Lucas Nyman Engelmand. 2-2 (47. min.) Rasmus Nøhr. 2-3 (64. min.) August Pedersen. 3-3 (90. min.).

En stærk holdpræstation anført af en effektiv bagkæde med Junes El-Sayd som den helt store profil burde have givet tre point, men i overtiden fik HB Køge et hjørnespark, som målmanden headede i nettet til 3-3. En usædvanlig afslutning, som straffede et fightermandskab fra NFC, der var bagud 2-0, inden Lucas Nyman Engelmand fik reduceret efter et indkast. Inden pausen havde NFC gode tilbud til Rasmus Nøhr og Calle H. Benediktson uden held, men efter pausen tog NFC taktstokken og fik udlignet ved Rasmus Nøhr, der gik solo og scorede sikkert. Gæsterne kom foran 3-2 ved August Pedersen efter en hovedstødsaflevering fra indskiftede Noah Skovgaard, inden keeperen udlignede. Alt i alt var NFC i teten i flere omgang, men var uheldige til slut.

 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk