Menu

U14-U15 til Verona Cup 2019

image
16. oktober 2019 kl. 10:50

I lørdags tog U14-U15 afsted på tur til Verona, hvor der ventede 1 uges ophold med masser af fodbold, masser af socialt samvær, Fifa turnering og alt det andet der hører med når man tager på tur med fodboldklubben. Vi fik en snak med årgangsansvarlig Henrik Jeppesen før turen:

- Det er vigtigt at vi skaber en vinderkultur og dygtiggør spillerne på træningsbanen - men det er lige så vigtigt at vi giver dem nogle oplevelser, der sætter sig i hukommelsen og styrker deres sammenhold. Det er vigtigt for fastholdelse og en del af den dannelse medlemskab i en forening/sportsklub generelt byder på. Man lærer af at være væk hjemmefra og af at skulle få en større enhed til fungere. Turen til Verona giver en god kombination af sportslig udfordring og socialt samvær.

En sådanne tur koster en hel del penge, og derfor var det glædelig at holdet fik et tilskud fra SUGK (Støt ungdommen i Guldborgsund kommune) på kr. 8.500,-. Klubben og holdet takker for dette.

Tak til sponsorerne, der sørger for at de kan komme i ens træningsdragter og ens T-shirts:
  • Dissing
  • Henrik Hansen Automobiler – Næstved
  • K2 Sport
  • Sydbank
  • Henrik Ejby
  • Business LF
  • Papir & Kontorcentret
  • DSV

Tak til Rema 1000 på Nordensvej og NFC’s venner, der sørger for h.h.v. frugt og et par sodavand til busturen.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk