Menu

U14-U19: Talentholdene havde en god weekend

image
10. november 2015 kl. 09:22

U/19 Drenge Øst

Nykøbing FC - BSF 2-1 (1-0)

Mål: 1-0 (2. min.) Oliver Holm. 1-1 (51. min.). 2-1 (64. min.) Casper Sarka.

En elendig start med tre nederlag er byttet med flere stærke præstationer, og sejren på 2-1 over BSF var fortjent. Gæsterne var dog tæt på til slut, hvor keeper Timmi Nielsen hev en stor redning ud af ærmet. Oliver Holm scorede straks efter startfløjt assisteret af Mads Mandal, og Casper Sarka blev matchvinder efter pausen med et fremragende langskud. Han spillede en stor kamp ved den syvende sejr i 12 kampe.

U/17 Drenge Øst

Nykøbing FC - IF "Skjold" Birkerød 2-0 (2-0)

Mål: 1-0 (18. min.) og 2-0 (39. min.) Kevin Hilleke.

Efter den tredje sejr i træk er talenterne godt på vej væk fra bunden. I Enelco Arena lyste især Kevin Hilleke op, og var manden i centrum. Han fyrede to "perler" af, og det første langskud sad helt op i trekanten efter oplæg fra Claes Jensen, og målet til 2-0 var af samme kaliber. Keeper Brandon Berger var sikkerheden selv, og der var også store plusser til Mathias Baltzer hos NFC.

U/15 Drenge Øst

Nykøbing FC - FC Helsingør 2-4 (2-2)

Mål: 0-1 (6. min.). 1-1 (17. min.) Lucas Christensen. 2-1 (26. min.). 2-2 (28. min.) Lucas Christensen. 2-3 (66. min.). 2-4 (70. min.).

I en jævnbyrdig kamp fik gæsternes større fysik afgørende betydning i slutfasen, hvor sjællænderne gik fra 2-2 til 4-2. Lucas Christensen udlignede til 1-1 efter oplæg fra Benjamin Lauridsen, og han udlignede til 2-2 efter en omstilling. Keeper Jeppe Jørgensen i NFC-buret var i hopla sammen med den dobbelte målscorer i sæsonens sidste kamp.

U/14 Drenge Øst

Nykøbing FC - Ølstykke FC 4-0 (3-0)

Mål: 1-0 (8. min.) Viktor Stryger (straffespark). 2-0 (12. min.) Tobias Holse. 3-0 (29. min.) Gustav Murel. 4-0 (65. min.) Tobias Holse.

Anden sejr i træk til de unge NFC-ere, der kom foran ved Viktor Stryger på straffespark begået mod Janus Pedersen, og Tobias Holse øgede til 2-0, inden Gustav Murel sørgede for halvlegsføringen i samarbejde med August Klostergaard Pedersen. Efter pausen slog Tobias Holse sejren fast efter en meget solid indsats. Elias Gärtig og August Klostergaard Pedersen var esserne hos NFC.  

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk